I mit arbejde med verdensmålene har jeg været i kontakt med en række filantropiske fonde, som på den ene eller anden måde arbejder med eller er interesserede i at vide mere om 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. En interesse, jeg oplever som tiltagende. Det er meget positivt, for der er ingen tvivl om, at filantropien kan spille en vigtig rolle i at fremme aktiviteter, som statslige eller private investeringer ikke kan løfte.
Jeg oplever omvendt også en tøven hos nogle fonde i forhold til at gå ind i den meget brede, holistiske bæredygtighedsdagsorden. Helt naturligt har fondene med udgangspunkt i deres meget forskellige fundatser deres egne prioriteter og satsningsområder. Er man som fond sat i verden for at forvalte en formue inden for et snævert geografisk eller tematisk område, tænker man måske i udgangspunktet ikke på den bredere samfundsmæssige impact – endsige den globale. Er man omvendt en fond, der er etableret med det brede fælles bedste som formål, er det umiddelbart nemmere at se linket til verdensmålene. Men selv i den situation kunne man som filantropisk fond, som jo allerede er i branchen for ”doing good”, måske mene, at man ikke har brug for verdensmålene som rettesnor eller ramme for prioriteringer.
Jeg oplever omvendt også en tøven hos nogle fonde i forhold til at gå ind i den meget brede, holistiske bæredygtighedsdagsorden.
Alligevel er der gode grunde til, at fondene stifter bekendtskab med og forholder sig til den bredere bæredygtighedsagenda og overvejer, hvordan man kan bidrage. Først og fremmest fordi vi alle i disse år, uanset hvor vi befinder os og bedriver vores professionelle virke, må spørge os selv, hvordan vi kan bidrage til at takle de gigantiske udfordringer, som menneskeheden står over for. Og her vil man helt sikkert opleve, at selv med en snæver fundats er verdensmålene en utrolig nyttig ramme for en diskussion i bestyrelsen, i direktionen og med samarbejdspartnere om, hvordan man som fond kan skalere sit arbejde og øge sin impact og dermed bidrage til at takle de store globale udfordringer, som kalder på fælles handling.
Mere end et kommunikationsværktøj
Desværre sker det ofte, at diskussionen om verdensmålene i bestyrelseslokaler og på direktionsgangene – og det gælder bredere end fondsverdenen – stopper ved verdensmålene som et nyttigt kommunikationsværktøj. Mange kommer så langt som til at identificere de verdensmål, som ”matcher” med virksomheden eller organisationens arbejde. Så bliver man en SDG16 organisation eller en SDG17 virksomhed, som bidrager positivt til et eller to verdensmål. Så langt så godt.
Transforming our world. Intet mindre. Hvis vi skal nå dét, inden 2030, så er vi nødt til at gå grundigere til værks.
Forstå mig ret; verdensmålene er et godt kommunikationsværktøj, og de er blevet et globalt sprog for bæredygtighed, som vi i den grad har manglet til at identificere fælles mål og retning, en større sammenhæng. Og det har nogle åbenlyse fordele at kunne tale det sprog, ikke mindst i forhold til partnerskaber nationalt såvel som internationalt. Men verdensmålene er meget mere end et sprog.
Jeg anbefaler, at man læser den deklaration, der blev vedtaget i FN sammen med de 17 mål og 169 delmål. Alene overskriften siger meget: Transforming our world. Intet mindre. Hvis vi skal nå dét, inden 2030, så er vi nødt til at gå grundigere til værks. Verdensmålene må angribes i den ånd, hvori de er skabt – med forståelse for sammenhængen og den gensidige afhængighed mellem målene, gennem partnerskaber og samskabelse, og baseret på principperne om ”leaving no one behind” og ”do no harm”.
Først når vi begynder at gøre noget anderledes, end vi gjorde i går, bliver verdensmålene transformative frem for blot et fælles sprog og et kommunikationsværktøj. Et enkelt første skridt kunne være – udover at pege på de to-tre mål, man bidrager positivt til – at identificere mindst tre verdensmål, hvor man har et negativt fodaftryk, eller hvor der er plads til forbedring. Det kunne være ligestilling i bestyrelseslokalet, klimaaftryk eller et kritisk blik på investeringsporteføljen.
Men fondene kan gøre meget mere end det. Og der er brug for fondene – og her mener jeg ikke kun penge, men ”kloge penge”. Med udgangspunkt i verdensmålene kan fondene:
- identificere grundlæggende samfundsproblemer og barrierer for udvikling, f.eks. med analyser og ny viden.
- fungere som neutrale aktører, der identificerer og samler de rigtige aktører og forandringsagenter til at løse konkrete samfundsudfordringer.
- bevæge sig i spændingsfeltet mellem civilsamfund, politik og erhvervsliv og bygge bro mellem det lokale, det nationale og det internationale.
- udfordre silotænkning – også hos sig selv – og samarbejde på tværs.
- indtage en mere risikovillig position end investorer og erhvervsliv for at bryde ny grund og være innovative på nye forandringsmodeller.
Baseline for verdensmålene i Danmark
Lad mig dele en positiv erfaring, som kan være eksempel til efterfølgelse: Da vi i regi af 2030-netværket og 2030-panelet skulle afsøge mulighederne for at finansiere udarbejdelsen af en baseline for verdensmålene i Danmark, blev det hurtigt klart, at der ikke var én fond, der var parat til at løfte opgaven alene. De fleste fonde, vi var i dialog med, arbejdede ud fra et eller få verdensmål, og så sig ikke i stand til at dække alle 17 mål. Men nogle kunne se fordelene i at få udarbejdet en baseline med supplerende danske indikatorer med tilhørende data for alle 17 verdensmål. Det kunne være et objektivt og brugbart redskab – også for fondene selv – til at gøre verdensmålene mere relevante i en dansk kontekst og give en pejling på vores udgangspunkt. Samtidig var der også velvilje i forhold til at samarbejde med andre fonde om opgaven. Resultatet blev derfor en model, hvor seks fonde bidrog til en fælles pulje, så midlerne samlet set kunne dække alle 17 verdensmål. Baselineprojektet ”Vores mål” er nu under udarbejdelse ledet af Danmarks Statistik, og det forventes, at resultatet præsenteres på Folkemødet i juni 2020.
Uden at kende den endelige baseline for verdensmålene, så tør jeg godt spå, at de supplerende danske indikatorer vil vise, at Danmark langt fra er i mål med verdensmålene. Selvom vi har et stærkt udgangspunkt og ligger nr. 1 på det internationale SDG-index, så har vi som velstående samfund store udfordringer. Det gælder ikke mindst de grønne mål om ansvarligt forbrug og produktion, klima og biodiversitet, men også på en række af de sociale mål f.eks. sundhed, ligestilling og ulighed er der plads til forbedring.
Jobbet er ikke gjort med en baseline
Derfor skal min appel til filantropien også afslutningsvis lyde: Hold jer ikke tilbage fra at gå ind i et mere handlings- og holdningsorienteret spor, når det gælder verdensmålene. Jobbet er ikke gjort med en baseline; det er kun det første vigtige skridt på vejen, som skal give os et fælles oplyst grundlag at handle ud fra. 20’erne bliver handlingens årti. Det er nu, prøven skal stå i forhold til målsætningen om ”transforming our world”. Der er brug for at give stemme og muskler til dem, der kan levere den innovations- og handlekraft, vi har så stærkt brug for. Og som kan koble den danske dagsorden med internationale strømninger, bringe danske erfaringer ud i verden og hente inspiration udefra. Her kan filantropien spille en vigtig rolle.