Lovstof

Lovforslaget skaber et system, hvorefter også uafhængige udbydere af erklæringsydelser kan udarbejde de nødvendige erklæringer vedrørende bl.a. fondes bæredygtighedsrapportering. I den forbindelse ændres også Lov om Erhvervsdrivende Fonde § 75 a, 1. pkt., med tilføjelsen af ”eller uafhængige erklæringsudbydere, der er registreret efter lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering” efter ordet ”revisorer”. Ifølge lovforslaget træder lovens hovedbestemmelser i kraft 01.02.2025. Lovforslaget indeholder derudover en lettere justering af Årsregnskabslovens § 99a om bæredygtighedsrapportering. Der er dog ikke ændringer i de for erhvervsdrivende fonde gældende særlige regler.

Lovforslaget er fremsat den 20.11.2024 og sat på Folketingets på dagsorden til 1. behandling den 06.12.2024

Bekendtgørelsen vedrører overordnet kommuner og regioners muligheder for momsrefusion, men indeholder i § 5 stk. 1 nr. 1 en bestemmelse om, at kommuners købsmomsrefusion skal reduceres med 17,5% af de drifts- og anlægstilskud, der er finansieret af fonde. Det betyder, at den reelle værdi af en donation fra en fond til en kommune reduceres med 17,5%, da kommunens generelle købsmomsrefusion nedsættes med dette beløb.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.01.2025, hvorved Bekendtgørelse nr. 946 af 21.06.2022 og Bekendtgørelse nr. 1156 af 11.11. 2024, samtidig ophæves. Den nye bekendtgørelse rummer ingen ændringer af reglerne om fondsmoms.

Med lovforslaget foreslås rapporteringspligten om måltal efter årsregnskabslovens om § 77c og § 99b ophævet. Pligten til at op-stille måltal og Lov om erhvervsdrivende fonde § 41 (kønsrepræsentation) ændres ikke. I forbindelse med ophævelse udgår kravene om, at måltallene skal gøres tilgængelige på www.virk.dk, og at informationerne om kønsfordelingen og målsætninger skal offentliggøres på en ny hjemmeside. Ophævelse af årsregnskabslovens §§ 77c og 99 b har til formål at nedsætte den risiko for dobbeltrapportering, der er opstået med implementeringen af CSRD-direktivet og særligt vedtagelsen af årsregn-skabslovens § 107 d om store fondes integrering af en redegørelse om fondens mangfoldighedspolitik i fondens ledelsesberetning.

Lovforslaget er fremsat den 05.11.2024 og efter 1. behandling 19.11.2024 henvist til udvalgsbehandling. Lovforslaget er sat på Folketingets kalender til 2. behandling 17.12.2024 og 3. behandling og vedtagelse den 19.12.2024. Lovforslaget træder, hvis vedtaget i kraft som lov den 01.01.2025.

Regeringen har 2.10.2024 fremsat lovforslag L 30 med henblik på en ændring af en række bestemmelser i de skattelove, der er gældende for fonde. Lovforslaget får til formål at justere reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet. Herudover får lovforslaget til formål at sikre, at fonde ikke skal beskattes af renteindtægter m.v., hvis skyldner er et koncernselskab, der ikke har fradrag for de modsvarende renteudgifter. Endelig får lovforslaget til formål at justere reglerne om adgangen til at fremføre visse skattemæssige underskud ved skattefri fusion af fonde.

Lovforslaget er fremsat den 2.10.2024 og efter 1. behandling 10.10.2024 henvist til udvalgsbehandling. Folketingets Skatteudvalg har i betænkning af 20.11.2024, offentliggjort den 22.11.2024, indstillet lovforslaget til vedtagelse uden ændringer. Lovforslaget er sat på Folketingets kalender til 2. behandling 10.12.2024 og 3. behandling og vedtagelse den 12.12.2024. Efter lovforslaget træder loven i kraft den 1. januar 2025, idet bestemmelserne om CFC-indkomst dog foreslås at have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2024 eller senere. For hensættelser og henlæggelser hensat eller henlagt i indkomstår, der påbegyndes før den 1. januar 2025, finder de hidtil gældende regler dog anvendelse og fusionsreglerne vil få virkning for fusioner med en fusionsdato den 1. januar 2025 eller senere.

Bekendtgørelsen vedrører anmeldelseskrav i forbindelse med anmeldelser til erhvervsstyrelsen. Der findes specifikke regler om erhvervsdrivende fonde i §§ 14 stk. 1 og 2 og i kapitel 7. I forhold til hidtil gældende bekendtgørelse er indført et krav om vedlæggelse af vurderingsberetning med evt. åbningsbalance, hvis grundkapitalen indbetales i andet end kontanter. En tilsvarende regel er indsat i § 61 stk. 3 vedrørende senere udvidelser af grundkapitalen. I § 61 stk. 4 er der indsat en bestemmelse om vedlæggelse af ledelseserklæring ved kapitalnedsættelse. I tillæg hertil er der indsat en bestemmelse om at fonden, ved en kapitalnedsættelse til uddeling eller henlæggelse til særlig reserve, skal sikre, at vedtægterne indeholder oplysninger om grundkapitalens størrelse efter kapitalnedsættelsen.

Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. juli 2024. Samtidig er bekendtgørelse nr. 1244 af 29. august 2022 ophævet

Loven skaber mulighed for demokratiske virksomhedsformer (Andelsselskaber med begrænset ansvar – AMBA, og Foreninger med begrænset ansvar – FMBA), at optage deltagere/medlemmer, der ikke deltager aktivt i virksomheden, men alene investerer. De investerende deltageres stemmer skal begrænses i vedtægterne på en sådan måde, at de aldrig kan råde over mere end 30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning. Modellen giver mulighed for at erhvervsdrivende fonde, som supplement til almindelige donationer, kan indtræde som deltagere i demokratiske selskaber, der driver f.eks. en biograf eller en brugsforening i en demokratisk virksomhedsform. Det forbedrer de demokratiske virksomheders muligheder for kapitalfremskaffelse, men også fondenes muligheder for at engagere sig demokratiske virksomheder med en egentlig investeringsmulighed og med stemmeret i virksomhederne.

Loven er trådt i kraft 1. juli 2024.

Loven gennemfører EU's direktiv virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD). Loven går længere end påkrævet efter direktivet ved at medtage erhvervsdrivende fonde, der opfylder de for kapitalselskaber gældende grænseværdier under lovforslagets bestemmelser. Med lovforslaget ændres grænseværdien for den balancesum, der er afgørende for om fonden er omfattet af § 99a om bæredygtigheds-rapportering fra DKK 156 mio. til DKK 195 mio., og grænseværdien for omsætning hæves fra DKK. 313 mio. til DKK 391 mio. Grænseværdierne for forpligtelserne til at rapportere efter årsregnskabslovens § 99b (Måltal og politikker for det underrepræsenterede køn) ændres dog ikke, og der vil således gælde forskellige grænseværdier og de to rapporteringer. Store fonde, der ikke anvender eller kan anvende koncernundtagelserne, skal efter lovforslag bl.a. (1) udfærdige en omfattende bæredygtighedsrapportering – en ny § 99a i årsregnskabsloven – (2) inddrage medarbejderrepræsentanter i en drøftelse af relevante oplysninger i bæredygtigheds-rapporteringen – en ny § 42 stk. 5 i Lov om erhvervsdrivende fonde, og (3) medtage den fulde rapportering om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn som angivet i årsregnskabslovens § 99 b. Lovforslagets rapporteringskrav har for omfattede fonde virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2025 eller senere. De nye grænseværdier har dog virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere, idet der for store fonde med under 501 ansatte i koncernen kan anvendes en senere ikrafttræden for den nye bæredygtighedsrapportering.

Loven som sådan er trådt i kraft den 1. juni 2024, mens selve bestemmelsen om de nye rapporteringskrav i Årsregnskabslovens § 99a først træder i kraft den 6. januar 2030 jfr. lovens § 13.

Med bekendtgørelsen forlænges den oprindelige bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015 til også at finde anvendelse for finansåret 2024. Bekendtgørelsen giver almennyttige og velgørende foreninger m.v., godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, adgang til at ansøge om delvis kompensation for udgifter til købsmoms i forbindelse med deres momsfri almenvelgørende aktiviteter fra den pulje, som er afsat hertil i Finanslovens § 9.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2024 med virkning for ansøgninger, der indsendes fra og med 1. januar 2024

Med loven indføres en bagatelgrænse, der betyder at ubrugt feriebetaling på under DKK 5000,- (under visse betingelser DKK 3000) pr. lønmodtager kan udbetales til lønmodtageren efter anmodning i stedet for at blive overført til en privat feriefond (eller Arbejdsmarkedets Feriefond). Det betyder i praksis et fald i de automatiske overførsler af midler til de private feriefonde. Beskæftigelsesministeren har samtidig brugt lejligheden til at få præciseret, at arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, skal betale renter af for sent afregnede uhævede og ubrugte feriemidler til den private feriefond, samt at det præciseres at det kun er i tvister om renter mellem arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelsen og privat feriefond, at FerieKonto kan træffe afgørelser, som administrativ klagemyndighed.

Loven trådte i kraft 31.12.2023 med virkning for ferie optjent fra den 1.09.2022

Loven skal sikre at danske koncernenheder, der indgår i en multinational eller national koncern, der i to af de seneste fire regnskabsår har haft en årlig omsætning på mindst € 750 mio. (ca. DKK 5,6 mia.), og som ikke effektivt er beskattet med 15%, pålægges en ekstraskat, så den samlede effektive bliver 15. Lovforslaget implementerer det EU direktiv 2022/2523 om minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen, der udgør en af EU's opfølgninger på OECD-aftalen fra 2021 om bl.a. en minimumsskat på mindst 15%. Efter loven er nonprofit organisationer undtaget og efter bemærkningerne til lovforslaget vil almennyttige erhvervsdrivende fonde falde ind under definitionen af en nonprofitorganisation, uanset at fonden måtte eje en underliggende industrikoncern, forudsat bl.a. at fondens overskud og reserver anvendes til almennyttige formål og at uddelingsaktiviteten medfører, at fonden de facto ikke betaler indkomstskat. Det anføres dog at begrebet almenvelgørende i minimumsbeskatningsloven ikke nødvendigvis er fuldstændig sammenfaldende med begrebet almenvelgørende og almennyttige formål i fondsbeskatningsloven.

Loven trådte i kraft 31.12.2023

Bekendtgørelsen skærper kravene til dokumentation for indbetaling af den fastsatte grundkapital i forhold til den tidligere gældende bekendtgørelse. Fra 4.09.2022 kan der efter bekendtgørelsens § 56 stk. 2 nr. 3 jfr. § 18 stk. 2 alene anvendes erklæring fra pengeinstitut, advokat eller en godkendt revisor om at fondens grundkapital er indsat på en bankkonto tilhørende fonden eller på advokatens klientkonto. Det skal bemærkes, at § 18 bruger udtrykket ”selskabskapitalen”. Dette skal imidlertid for erhvervsdrivende fondes vedkommende, læses som grundkapitalen jfr. henvisningen i bekendtgørelsens § 56 stk. 2 nr. 3

Bekendtgørelsen er trådt i kraft 04.09.2022

Bekendtgørelsen pålægger grønlandske erhvervsdrivende – og ikke erhvervsdrivende fonde at registrere bestyrelsen som reelle ejere i Erhvervsstyrelsen på samme vis, som danske erhvervsdrivende – og ikke erhvervsdrivende fonde gør.

Bekendtgørelsen er trådt i kraft 13. juli 2022

Efter lovens § 3 ændres Lov om Erhvervsdrivende Fonde § 41 således, at pligten for store fonde til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn underkastes følgende ændringer: - pligten til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen kun gælder for vedtægtsudpegede medlemmer og kun, hvis der ikke allerede er en ligelig fordeling mellem de to køn (§ 41 stk. 1 nr. 1). Dermed skal de medlemmer, der vælges af medarbejderne på baggrund af en evt. ordning om medarbejderrepræsentation ikke indgå i det opstillede måltal. - der opstilles for fonde med 50 eller flere ansatte en pligt til også at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer, hvis der ikke allerede er en ligelig fordeling mellem de to køn (§ 41 stk. 1 nr. 2) - pligten til at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer begrænses, så den kun gælder, hvis der ikke allerede er en ligelig fordeling mellem de to køn (§ 41 stk. 1 nr. 3) - begrebet øvrige ledelsesniveauer defineres til de to øverste under bestyrelsen og for 2. ledelsesniveau kun, hvis disse har personaleansvar (§ 41 stk. 4) - bestyrelsen skal opstille nye måltal, når de tidligere opstillede mål er nået eller når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet (§ 41 stk. 5) - den tidlige eksisterende mulighed for i moderfonde, der udarbejdede koncernregnskab, kunne nøjes med at opstille måltal og udarbejde politikker på koncernniveau som helhed, bortfalder.

Loven er offentliggjort i Lovtidende den 11.05 2022. Loven træder i kraft 01.01.2023, og gælder for regnskabsår der starter 01.01.2023 eller senere. Der er ikke gennemført ændringer i selve lovteksten under Folketingets behandling af lovforslaget.

Den grønlandske anbringelsesbekendtgørelse er med ganske få forskelle, der er bestemt af grønlandske forhold, identisk med den danske anbringelsesbekendtgørelse. De materielle forskelle, der ikke alene skyldes semantiske ændringer af sprogbrugen eller henvisning til de særlige danske anordninger, der har sat bestemte love i kraft i Grønland, er følgende: 1. Der findes i den grønlandske udgave ingen § 1 nr. 3, da der ikke i Grønland findes successorfonde oprettet efter ”lov om lens, stamhuses og fideikommisgodser mv.”. Som en naturlig konsekvens heraf har den grønlandske udgave ingen § 17 stk. 3 om anbringelsen om forvaltningen af midlerne herfra. 2. Der findes i den grønlandske udgave ingen adgang til at få ombyttet sparekasse-beviser for garantkapital eller andelskassers andelsbeviser med aktier, når sparekasser og andelskasser omdannes til aktieselskaber efter lov om finansiel virksomheds §§ 207-213. 3. Det er ifølge den grønlandske udgave § 18 stk. 1 – som i den danske udgave – Justitsministeriet, der godkender forvaltningsafdelinger, men hvor der i den danske udgave henvises til Justitsministeriets hjemmel i værgeloven og arveloven, findes der i den grønlandske udgave ingen henvisning til lovhjemmel. Justitsministeriets hjemmel findes således i den grønlandske udgave direkte og alene i anbringelsesbekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 5.01.2022

Bekendtgørelsen pålægger grønlandske fonde at registre reelle ejere i Erhvervsstyrelsen. Registreringspligten svarende til den for danske fonde gældende. Bestemmelserne reelle ejere i grønlandske erhvervsdrivende fonde og almennyttige fonde og foreninger findes i bekendtgørelsens kapitel 6 og 7.

Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 5.01.2022. Den første registrering af oplysninger skal være foretaget senest den 31.07.2022.

Ved anordningen opdateres den i Grønland gældende Lov om Erhvervsdrivende Fonde (Kongelig Anordning nr. 485 af 14. 05.2018), således at også reglerne om registrering af reelle ejere og de hertil knyttede regler, samt opdateringen af pligten til fremlæggelse af revisionsprotokol og valg af revisor i fonde af interesse for offentligheden også bliver gældende for Grønland

Anordningen er med bekendtgørelse nr. 2697 af 28.12.2021 sat i kraft med virkning fra 05.01.2022

Ved bekendtgørelsen sammenskrives de generelle opdateringer af den i Grønland gældende lov om fonde og visse foreninger, der blev bekendtgjort ved Anordning nr. 2460 af 14.12.2021 således, at bekendtgørelsen rummer den samlede og opdaterede lov. Ved anordning nr. 2460 blev de forskellige ændringer af lov om fonde og visse foreninger, der er gennemført i Danmark siden 15. december 1998 også gennemføres i Grønland. De mest markante ændringer er indførelsen af reglerne om registrering af reelle ejere og forhøjelsen grænseværdien for hvornår fonde er omfattet af loven fra aktiver på DKK 250.000 eller derover til aktiver på DKK. 1.000.000, -.

Sammenskrivningen af den oprindelige anordning og de efterfølgende ændringer er med bekendtgørelse nr. 2695 af 20/12/2021 sat i kraft med virkning fra 05.01.2022

Bekendtgørelsen om Det Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk er ændret således, at foreninger nu kan foretage frivillig registrering af repræsentanter. Bekendtgørelsen udmønter den del af ”Kontrolpakken” (Lov nr. 642 af 19. juni 2020 § 6), der skal gøre det lettere for de frivillige foreninger at håndtere administrative opgaver ved at indføre mulighed for, at disse kan registrere repræsentanter og tegningsregel i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), så repræsentanterne får mulighed for at bruge privat NemID, når de handler på vegne af foreningen.

Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 13. juli 2021.

Bekendtgørelsen beskriver hvorledes diverse redegørelser efter årsregnskabsloven, herunder ”Redegørelse for god fondsledelse” og "Redegørelse for fondens uddelingspolitik”, skal offentliggøres på fondenes hjemmesider, hvor længe URL skal være åbent, og hvor længe fonden skal råde over hjemmesidedomænet.

Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. juli 2021, og er gældende for regnskabsår der begynder den 1. januar 2021.

Med lovbekendtgørelse nr. 700 af 20. april 2021 samles de seneste ændringer af fondsbeskatningsloven i et samlet dokument. Lovbekendtgørelsen indeholder ingen selvstændig ny regulering.

Offentliggjort den 23. april 2021.

Loven (der tidligere er fremsat som lovforslag L 211 A) udligner blandt flere andre ting forskelsbehandlingen mellem danske og udenlandske foreninger ved at gøre danske foreninger m.v. skattepligtige af udbytte fra danske aktier, renter og kursgevinster på kontrolleret gæld og royalty, på samme vis som udenlandske foreninger m.v. allerede er det i dag. Loven fritager dog almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. for beskatning af udbytte.

Loven blev endeligt vedtaget 1. juni 2021 og er trådt i kraft 1. juli 2021.

Med bekendtgørelsen forlænges den oprindelige bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015 til også at finde anvendelse for finansåret 2021. Bekendtgørelsen giver almennyttige og velgørende foreninger m.v., godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, adgang til at ansøge om delvis kompensation for udgifter til købsmoms i forbindelse med deres momsfri almenvelgørende aktiviteter fra den pulje, som er afsat hertil i Finanslovens § 9.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 5. marts 2021 med virkning for ansøgninger, der indsendes fra og med 1. januar 2021.

Med loven (oprindeligt fremsat som lovforslag L 177) opstrammes bl.a. Danmarks Innovationsfonds formål, så der fokuseres på forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri, der rammer de politisk prioriterede samfundsudfordringer, som disse fastlægges i de årlige bevillingslove. Grøn omstilling af samfundet og erhvervslivet prioriteres. Ændringen af formålet understøttes af både formelle krav til bestyrelsen, men også til krav om at støtten skal gå til ”sammenhængende forsknings- og innovationsindsats”.

Loven er trådt i kraft den 1. juli 2021.

Med loven (oprindeligt fremsat som lovforslag L 173) fritages idrætsorganisationer, almennyttige foreninger og fonde for forbuddet mod markedsføring af forbrugslån og forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med markedsføring af spil og spiludbydere, hvis forbrugslånsvirksomheden ikke udbyder lån med årlige omkostninger på 25 pct. eller derover. Undtagelsen sikrer sponsorindtægter til dansk idræts- og foreningsliv på trods af forbuddet mod markedsføring af forbrugslån og forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med markedsføring af spil og spiludbydere.

Loven er trådt i kraft den 28. april 2021.

Efter bekendtgørelsens § 5 stk. 5 forlænges muligheden for at lade moms af fondsfinansierede driftstilskud indgå i momsrefusionen til udgangen af 2024. Ordningen har hidtil været gældende til udgangen af 2020. Øvrige kommunale eller regionale udgifter til moms ved køb af vare- og tjenesteydelser, der er fondsfinansierede, kan fortsat ikke indgå i momsrefusionen. Udgifter til købsmoms uden for skoleområdet er således fortsat noget fonde skal forholde sig til i forbindelse med donationer til kommuner og regioner.

Bekendtgørelsen er publiceret og trådt i kraft den 1. januar 2021.

Efter loven optages fysiske og juridiske personer, der modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, på en offentlig forbudsliste. Der ikke noget til hinder for at danske fonde, foreninger mv. kan optages på for-budslisten. Der er ikke ansvar forbundet med at være på forbudslisten, men modtagelse af donationer fra fysiske og juridiske personer på forbudslisten gøres strafbar med bøde for modtageren. SKAT kan videregive oplysninger til Udlændingestyrelsen om almennyttige foreninger og fondes modtagelse af mere end 20.000 kr. fra samme udenlandske gavegiver, så det bliver lettere for Udlændingestyrelsen at identificere modtagere af potentielt kritiske donationer.

Loven er trådt i kraft 15. marts 2021. Udlændingestyrelsen har den 23. marts 2022 sat den første person på forbudslisten og samtidig opdateret styrelsens hjemmesideinformation om listen, og hvorledes donationsmodtagere rent praktisk skal forholde sig. Rigsadvokaten har i CIR1H nr. 9788 af 10/6/2021 meddelt, hvorledes anklagemyndigheden skal behandle sager om overtrædelse af forbuddet mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer. Rigsadvokaten har herunder udtalt sig om bødeniveauer, fortolkning af donationsbegrebet og om straffeansvarets placering (Modtagers organisation eller de involverede personer). Rigsadvokaten oplyser at forbudslisten – ud over offentliggørelse i Statstidende - vil blive offentliggjort på www.nyidanmark.dk .

Loven indebærer, at der ved arv eller gave kan overdrages aktier i selskaber, der driver erhvervsvirksomhed, til en erhvervsdrivende fond uden samtidig betaling af skatter eller afgifter. Beskatningen udskydes i stedet, til fonden modtager udbytte på aktierne eller sælger aktierne.

Loven er trådt i kraft 1. januar 2021.

Anbringelsesbekendtgørelsen definerer i hvilke aktiver de ikke erhvervsdrivende fonde må have anbragt deres midler, og hvem der må forvalte disse aktiver. Den nye bekendtgørelse ændrer på fordelingen af aktiver, så det bliver tilladt nu at have op til 75%, mod tidligere 50%, af midlerne anbragt i bl.a. erhvervsobligationer og aktier. Grænsen på 15% i samme selskab fastholdes, men udvides til også at omfatte aktier mv. i samme koncern.

Bekendtgørelsen er trådt i kraft 1. november 2020.

Med lov 741 gennemføres et krav om, at virksomheder og herunder erhvervsdrivende fonde, der efter årsregnskabslovens § 7 defineres som store virksomheder fra og med regnskabsåret, der begynder den 1. januar 2021 eller senere, skal udarbejde en redegørelse for virksomhedens/fondens politik for dataetik.

Loven er trådt i kraft 1. juli 2020.

Med lov 642 får Erhvervsstyrelsen en række udvidede beføjelser til i forbindelse med modtagelsen af årsregnskaber at kontrollere overholdelse af bl.a. Lov om Erhvervsdrivende Fonde, til at benytte ekstern bistand, meddele påbud, og, hvis det indsendte indeholder så alvorlige fejl eller mangler, at dokumentet er groft misvisende, at trække dokumentet/årsrapporten tilbage fra offentliggørelse. De skærpede konsekvenser af manglende overholdelse af Lov om Erhvervsdrivende Fonde bør i fondene øge direktion og bestyrelsens opmærksomhed på overholdelse af de relevante regelsæt i alle detaljer, når der udarbejdes årsregnskab yderligere, så eksterne undersøgelser, påbud og lignende kan undgås.

Loven er trådt i kraft den 1. juli 2020. Lovens § 6 er dog først trådt i kraft den 13. juli 2021.

Anbefalingerne for god fondsledelse har undergået deres første justering siden de første anbefalinger fra december 2014. De justerede anbefalinger finder anvendelse i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for 2020. Ud over at præcisere en række anbefalinger og forklaringer, herunder bl.a. følg eller forklar princippet, er der indført en hel ny anbefaling 2.1.2 hvorefter bestyrelsen anbefales at forholde sig til fondens kapitalforvaltning på kort og lang sigt.

De justerede anbefalinger finder anvendelse i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for 2020.