Lovstof

Bekendtgørelsen skærper kravene til dokumentation for indbetaling af den fastsatte grundkapital i forhold til den tidligere gældende bekendtgørelse. Fra 4.09.2022 kan der efter bekendtgørelsens § 56 stk. 2 nr. 3 jfr. § 18 stk. 2 alene anvendes erklæring fra pengeinstitut, advokat eller en godkendt revisor om at fondens grundkapital er indsat på en bankkonto tilhørende fonden eller på advokatens klientkonto. Det skal bemærkes, at § 18 bruger udtrykket ”selskabskapitalen”. Dette skal imidlertid for erhvervsdrivende fondes vedkommende, læses som grundkapitalen jfr. henvisningen i bekendtgørelsens § 56 stk. 2 nr. 3

Bekendtgørelse er trådt i kraft 04.09.2022

Bekendtgørelsen pålægger grønlandske erhvervsdrivende – og ikke erhvervsdrivende fonde at registrere bestyrelsen som reelle ejere i Erhvervsstyrelsen på samme vis, som danske erhvervsdrivende – og ikke erhvervsdrivende fonde gør.

Bekendtgørelsen er trådt i kraft 13. juli 2022

Efter lovens § 3 ændres Lov om Erhvervsdrivende Fonde § 41 således, at pligten for store fonde til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn underkastes følgende ændringer: - pligten til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen kun gælder for vedtægtsudpegede medlemmer og kun, hvis der ikke allerede er en ligelig fordeling mellem de to køn (§ 41 stk. 1 nr. 1). Dermed skal de medlemmer, der vælges af medarbejderne på baggrund af en evt. ordning om medarbejderrepræsentation ikke indgå i det opstillede måltal. - der opstilles for fonde med 50 eller flere ansatte en pligt til også at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer, hvis der ikke allerede er en ligelig fordeling mellem de to køn (§ 41 stk. 1 nr. 2) - pligten til at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer begrænses, så den kun gælder, hvis der ikke allerede er en ligelig fordeling mellem de to køn (§ 41 stk. 1 nr. 3) - begrebet øvrige ledelsesniveauer defineres til de to øverste under bestyrelsen og for 2. ledelsesniveau kun, hvis disse har personaleansvar (§ 41 stk. 4) - bestyrelsen skal opstille nye måltal, når de tidligere opstillede mål er nået eller når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet (§ 41 stk. 5) - den tidlige eksisterende mulighed for i moderfonde, der udarbejdede koncernregnskab, kunne nøjes med at opstille måltal og udarbejde politikker på koncernniveau som helhed, bortfalder.

Loven er offentliggjort i Lovtidende den 11.05 2022. Loven træder i kraft 01.01.2023, og gælder for regnskabsår der starter 01.01.2023 eller senere. Der er ikke gennemført ændringer i selve lovteksten under Folketingets behandling af lovforslaget.

Den grønlandske anbringelsesbekendtgørelse er med ganske få forskelle, der er bestemt af grønlandske forhold, identisk med den danske anbringelsesbekendtgørelse. De materielle forskelle, der ikke alene skyldes semantiske ændringer af sprogbrugen eller henvisning til de særlige danske anordninger, der har sat bestemte love i kraft i Grønland, er følgende: 1. Der findes i den grønlandske udgave ingen § 1 nr. 3, da der ikke i Grønland findes successorfonde oprettet efter ”lov om lens, stamhuses og fideikommisgodser mv.”. Som en naturlig konsekvens heraf har den grønlandske udgave ingen § 17 stk. 3 om anbringelsen om forvaltningen af midlerne herfra. 2. Der findes i den grønlandske udgave ingen adgang til at få ombyttet sparekasse-beviser for garantkapital eller andelskassers andelsbeviser med aktier, når sparekasser og andelskasser omdannes til aktieselskaber efter lov om finansiel virksomheds §§ 207-213. 3. Det er ifølge den grønlandske udgave § 18 stk. 1 – som i den danske udgave – Justitsministeriet, der godkender forvaltningsafdelinger, men hvor der i den danske udgave henvises til Justitsministeriets hjemmel i værgeloven og arveloven, findes der i den grønlandske udgave ingen henvisning til lovhjemmel. Justitsministeriets hjemmel findes således i den grønlandske udgave direkte og alene i anbringelsesbekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 5.01.2022

Bekendtgørelsen pålægger grønlandske fonde at registre reelle ejere i Erhvervsstyrelsen. Registreringspligten svarende til den for danske fonde gældende. Bestemmelserne reelle ejere i grønlandske erhvervsdrivende fonde og almennyttige fonde og foreninger findes i bekendtgørelsens kapitel 6 og 7.

Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 5.01.2022. Den første registrering af oplysninger skal være foretaget senest den 31.07.2022.

Ved anordningen opdateres den i Grønland gældende Lov om Erhvervsdrivende Fonde (Kongelig Anordning nr. 485 af 14. 05.2018), således at også reglerne om registrering af reelle ejere og de hertil knyttede regler, samt opdateringen af pligten til fremlæggelse af revisionsprotokol og valg af revisor i fonde af interesse for offentligheden også bliver gældende for Grønland

Anordningen er med bekendtgørelse nr. 2697 af 28.12.2021 sat i kraft med virkning fra 05.01.2022

Ved bekendtgørelsen sammenskrives de generelle opdateringer af den i Grønland gældende lov om fonde og visse foreninger, der blev bekendtgjort ved Anordning nr. 2460 af 14.12.2021 således, at bekendtgørelsen rummer den samlede og opdaterede lov. Ved anordning nr. 2460 blev de forskellige ændringer af lov om fonde og visse foreninger, der er gennemført i Danmark siden 15. december 1998 også gennemføres i Grønland. De mest markante ændringer er indførelsen af reglerne om registrering af reelle ejere og forhøjelsen grænseværdien for hvornår fonde er omfattet af loven fra aktiver på DKK 250.000 eller derover til aktiver på DKK. 1.000.000, -.

Sammenskrivningen af den oprindelige anordning og de efterfølgende ændringer er med bekendtgørelse nr. 2695 af 20/12/2021 sat i kraft med virkning fra 05.01.2022

Bekendtgørelsen om Det Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk er ændret således, at foreninger nu kan foretage frivillig registrering af repræsentanter. Bekendtgørelsen udmønter den del af ”Kontrolpakken” (Lov nr. 642 af 19. juni 2020 § 6), der skal gøre det lettere for de frivillige foreninger at håndtere administrative opgaver ved at indføre mulighed for, at disse kan registrere repræsentanter og tegningsregel i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), så repræsentanterne får mulighed for at bruge privat NemID, når de handler på vegne af foreningen.

Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 13. juli 2021.

Bekendtgørelsen beskriver hvorledes diverse redegørelser efter årsregnskabsloven, herunder ”Redegørelse for god fondsledelse” og "Redegørelse for fondens uddelingspolitik”, skal offentliggøres på fondenes hjemmesider, hvor længe URL skal være åbent, og hvor længe fonden skal råde over hjemmesidedomænet.

Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. juli 2021, og er gældende for regnskabsår der begynder den 1. januar 2021.

Med lovbekendtgørelse nr. 700 af 20. april 2021 samles de seneste ændringer af fondsbeskatningsloven i et samlet dokument. Lovbekendtgørelsen indeholder ingen selvstændig ny regulering.

Offentliggjort den 23. april 2021.

Loven (der tidligere er fremsat som lovforslag L 211 A) udligner blandt flere andre ting forskelsbehandlingen mellem danske og udenlandske foreninger ved at gøre danske foreninger m.v. skattepligtige af udbytte fra danske aktier, renter og kursgevinster på kontrolleret gæld og royalty, på samme vis som udenlandske foreninger m.v. allerede er det i dag. Loven fritager dog almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. for beskatning af udbytte.

Loven blev endeligt vedtaget 1. juni 2021 og er trådt i kraft 1. juli 2021.

Med bekendtgørelsen forlænges den oprindelige bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015 til også at finde anvendelse for finansåret 2021. Bekendtgørelsen giver almennyttige og velgørende foreninger m.v., godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, adgang til at ansøge om delvis kompensation for udgifter til købsmoms i forbindelse med deres momsfri almenvelgørende aktiviteter fra den pulje, som er afsat hertil i Finanslovens § 9.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 5. marts 2021 med virkning for ansøgninger, der indsendes fra og med 1. januar 2021.

Med loven (oprindeligt fremsat som lovforslag L 177) opstrammes bl.a. Danmarks Innovationsfonds formål, så der fokuseres på forskning, videnbaseret innovation og iværksætteri, der rammer de politisk prioriterede samfundsudfordringer, som disse fastlægges i de årlige bevillingslove. Grøn omstilling af samfundet og erhvervslivet prioriteres. Ændringen af formålet understøttes af både formelle krav til bestyrelsen, men også til krav om at støtten skal gå til ”sammenhængende forsknings- og innovationsindsats”.

Loven er trådt i kraft den 1. juli 2021.

Med loven (oprindeligt fremsat som lovforslag L 173) fritages idrætsorganisationer, almennyttige foreninger og fonde for forbuddet mod markedsføring af forbrugslån og forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med markedsføring af spil og spiludbydere, hvis forbrugslånsvirksomheden ikke udbyder lån med årlige omkostninger på 25 pct. eller derover. Undtagelsen sikrer sponsorindtægter til dansk idræts- og foreningsliv på trods af forbuddet mod markedsføring af forbrugslån og forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med markedsføring af spil og spiludbydere.

Loven er trådt i kraft den 28. april 2021.

Efter bekendtgørelsens § 5 stk. 5 forlænges muligheden for at lade moms af fondsfinansierede driftstilskud indgå i momsrefusionen til udgangen af 2024. Ordningen har hidtil været gældende til udgangen af 2020. Øvrige kommunale eller regionale udgifter til moms ved køb af vare- og tjenesteydelser, der er fondsfinansierede, kan fortsat ikke indgå i momsrefusionen. Udgifter til købsmoms uden for skoleområdet er således fortsat noget fonde skal forholde sig til i forbindelse med donationer til kommuner og regioner.

Bekendtgørelsen er publiceret og trådt i kraft den 1. januar 2021.

Efter loven optages fysiske og juridiske personer, der modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, på en offentlig forbudsliste. Der ikke noget til hinder for at danske fonde, foreninger mv. kan optages på for-budslisten. Der er ikke ansvar forbundet med at være på forbudslisten, men modtagelse af donationer fra fysiske og juridiske personer på forbudslisten gøres strafbar med bøde for modtageren. SKAT kan videregive oplysninger til Udlændingestyrelsen om almennyttige foreninger og fondes modtagelse af mere end 20.000 kr. fra samme udenlandske gavegiver, så det bliver lettere for Udlændingestyrelsen at identificere modtagere af potentielt kritiske donationer.

Loven er trådt i kraft 15. marts 2021. Udlændingestyrelsen har den 23. marts 2022 sat den første person på forbudslisten og samtidig opdateret styrelsens hjemmesideinformation om listen, og hvorledes donationsmodtagere rent praktisk skal forholde sig. Rigsadvokaten har i CIR1H nr. 9788 af 10/6/2021 meddelt, hvorledes anklagemyndigheden skal behandle sager om overtrædelse af forbuddet mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer. Rigsadvokaten har herunder udtalt sig om bødeniveauer, fortolkning af donationsbegrebet og om straffeansvarets placering (Modtagers organisation eller de involverede personer). Rigsadvokaten oplyser at forbudslisten – ud over offentliggørelse i Statstidende - vil blive offentliggjort på www.nyidanmark.dk .

Loven indebærer, at der ved arv eller gave kan overdrages aktier i selskaber, der driver erhvervsvirksomhed, til en erhvervsdrivende fond uden samtidig betaling af skatter eller afgifter. Beskatningen udskydes i stedet, til fonden modtager udbytte på aktierne eller sælger aktierne.

Loven er trådt i kraft 1. januar 2021.

Anbringelsesbekendtgørelsen definerer i hvilke aktiver de ikke erhvervsdrivende fonde må have anbragt deres midler, og hvem der må forvalte disse aktiver. Den nye bekendtgørelse ændrer på fordelingen af aktiver, så det bliver tilladt nu at have op til 75%, mod tidligere 50%, af midlerne anbragt i bl.a. erhvervsobligationer og aktier. Grænsen på 15% i samme selskab fastholdes, men udvides til også at omfatte aktier mv. i samme koncern.

Bekendtgørelsen er trådt i kraft 1. november 2020.

Med lov 741 gennemføres et krav om, at virksomheder og herunder erhvervsdrivende fonde, der efter årsregnskabslovens § 7 defineres som store virksomheder fra og med regnskabsåret, der begynder den 1. januar 2021 eller senere, skal udarbejde en redegørelse for virksomhedens/fondens politik for dataetik.

Loven er trådt i kraft 1. juli 2020.

Med lov 642 får Erhvervsstyrelsen en række udvidede beføjelser til i forbindelse med modtagelsen af årsregnskaber at kontrollere overholdelse af bl.a. Lov om Erhvervsdrivende Fonde, til at benytte ekstern bistand, meddele påbud, og, hvis det indsendte indeholder så alvorlige fejl eller mangler, at dokumentet er groft misvisende, at trække dokumentet/årsrapporten tilbage fra offentliggørelse. De skærpede konsekvenser af manglende overholdelse af Lov om Erhvervsdrivende Fonde bør i fondene øge direktion og bestyrelsens opmærksomhed på overholdelse af de relevante regelsæt i alle detaljer, når der udarbejdes årsregnskab yderligere, så eksterne undersøgelser, påbud og lignende kan undgås.

Loven er trådt i kraft den 1. juli 2020. Lovens § 6 er dog først trådt i kraft den 13. juli 2021.

Anbefalingerne for god fondsledelse har undergået deres første justering siden de første anbefalinger fra december 2014. De justerede anbefalinger finder anvendelse i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for 2020. Ud over at præcisere en række anbefalinger og forklaringer, herunder bl.a. følg eller forklar princippet, er der indført en hel ny anbefaling 2.1.2 hvorefter bestyrelsen anbefales at forholde sig til fondens kapitalforvaltning på kort og lang sigt.

De justerede anbefalinger finder anvendelse i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for 2020.