Den danske fondssektor har over de seneste år været igennem en ganske væsentlig udvikling. Det oplever vi i DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC), hvor vi som Danmarks største humanitære NGO har glæde af en række partnerskaber med fonde og filantroper i ind- og udland.

Vi oplever, at vores danske fondspartnere i stigende grad tager ansvar for at løse samfundsmæssige brede opgaver, og at de investerer i det samspil, der skal være mellem samfundets aktører (myndigheder, civilsamfund, og det private erhvervsliv), for at vi sammen kan levere bæredygtige resultater.

De danske fondes samfundssind rummer støtte til indsatser i Danmark såvel som internationalt, og en overgang fra mere passiv uddeling af midler til egentlig katalytisk filantropi har længe været undervejs. Denne udvikling kender vi også fra den internationale fondssektor, og at den nu også har bidt sig godt fast i Danmark, hilser vi velkommen.

Vi oplever i DRC, at fonde i dag anlægger et mere strategisk, langsigtet fokus og går mere aktivt – nogen vil sige aktivistisk – til værks end tidligere. Som humanitær organisation skal vi derfor være helt skarpe på, hvordan vores indsatser bidrager til bæredygtige samfundsforandringer. Det er godt og sundt.

Kort fortalt ser vi i dag fondspartnere som aktive medspillere, der forventer involvering snarere end rapportering.

Partnerskaber på tværs af sektorer

I stigende grad bliver vi også mødt med et ønske om at foreslå indsatser, der involverer flere projektpartnere på tværs af sektorer. Dette kan være svært og tidskrævende, men Verdensmålenes insisteren på partnerskaber og samtænkning er slået igennem, og også i DRC ser vi partnerskabstilgangen som afgørende, hvis vi skal løse de komplekse og langstrakte udfordringer, som verdens fordrevne i dag står over for.

Kort fortalt ser vi i dag fondspartnere som aktive medspillere, der forventer involvering snarere end rapportering.

Det gode fondssamarbejde

Hvordan ser det gode fondssamarbejde så ud fra vores perspektiv?

Ikke to partnerskaber er jo ens, men alligevel vil vi godt forsøge at sætte det gode samarbejde på formel. Succesfulde partnerskaber med fonde har for os næsten altid været kendetegnet ved tre ting: gensidig tillid optjent igennem resultater og loyalitet, en solidt forankret fælles ambition, og en underliggende anerkendelse af hinandens muligheder og virkeligheder.

Alle tre elementer kræver tid at etablere, og især tillid er jo hurtigere at tabe end at vinde. Det kræver ressourcer, men det er nogle helt essentielle byggesten, når vi sammen skal flytte os fra enkeltstående projekter til større, komplekse indsatser i nogle af verdens mest skrøbelige og risikofyldte områder, hvor agilitet og evnen til at tage de rigtige beslutninger sammen er afgørende.

To eksempler

Lad mig give et par eksempler fra, hvad der heldigvis er en lang og voksende liste.

DRC er i dag blandt de største aktører i Myanmar og Bangladesh. Donorer fra flere end 10 lande støtter vores indsatser, hvilket vi er meget taknemmelige for. Hvad mange dog ikke ved, er, at det kun var med fleksibel, tillidsbaseret flerårig støtte fra en håndfuld danske fondspartnere – og her mener jeg virkelig partnere – at vi over tid fik styrket vores tilstedeværelse. Troen på og viljen til at investere i vores organisation – baseret på tidligere resultater – gav os den nødvendige planlægningshorisont til at etablere og gradvist styrke vores indsats over for bl.a. den udsatte Rohingya-befolkning.

Succesfulde partnerskaber med fonde har for os næsten altid været kendetegnet ved tre ting: gensidig tillid optjent igennem resultater og loyalitet, en solidt forankret fælles ambition, og en underliggende anerkendelse af hinandens muligheder og virkeligheder.

DRC har netop indgået et nyt ambitiøst partnerskab med Novo Nordisk Fonden. Ambitionen er at give unge syriske flygtninge og udsatte unge jordanere bedre muligheder for at få uddannelse og job. Samarbejdet tæller også andre NGO’er, der arbejder sammen som et konsortium. Med den generøse bevilling på 120 millioner kroner får vi samtidig mulighed for at indgå i et bredere økosystem, hvor yderligere midler fra den private sektor, de jordanske myndigheder og andre institutionelle donorer skal rejses.

Projektet skal udvikle og teste en bæredygtig metode, hvor man i stor skala med flere indsatser på en gang kan give unge i Jordan bedre muligheder for at få en bæredygtig fremtid. Det er et ambitiøst modsvar på risikoen for, at vi taber en syrisk generation på gulvet, hvilket der kun er gode grunde til at undgå. Projektet vil vare i tre år, og det vil sætte en ny agenda for, hvordan store partnerskaber kan opnå markant bedre resultater ved at samarbejde på tværs af sektorer.

DRC har i flere år også haft et nært samarbejde med Ole Kirk’s Fond, der baserer sig på en samarbejdsmodel, der har vist sig særdeles succesrig i forbindelse med finansiering i de mest akutte kriser. Samarbejdet er netop fornyet over endnu en treårig periode. Akutpuljen, som modellen hedder, er fleksibel og kan bringes i spil lige så hurtigt som vores egne midler. Det kan bruges til personale, der i det øjeblik, en krise bryder ud, kan være til stede og redde liv. Pengene fra fonden er desuden så fleksible, at de effektiviserer brugen af midlerne, da en NGO ofte på kort tid må vurdere, hvor pengene gør mest gavn. Desuden gør puljen det muligt at tiltrække og samtænke midler fra andre kilder.

Timing og tidlig hjælp er afgørende i humanitære situationer, og det er i en række lande lykkedes DRC at anvende midler fra Ole Kirk’s Fond strategisk til at sikre langt større, sammenhængende indsatser. Colombia er måske det bedste eksempel på Akutpuljens potentiale, hvor DRC på baggrund af en første donation på 1,5 mio. kr. kunne rejse yderligere 60 mio. kr. i ekstra midler fra institutionelle donor som FN, OFDA (USA) og ECHO (EU).  Senest er Akutpuljen aktiveret som respons på COVID-19-krisen. En krise, der jo meget tydeligt viser det samfundsengagement, som vi er taknemmelige for at opleve – også når det gælder indsatser for flygtninge i Danmark såvel som internationalt.