Traditionelt set har den danske fondssektor tydeligt adskilt rollerne som ejere, investorer og formueforvaltere på den ene side, og som filantroper til gavn for bl.a. forskning, miljø og social inklusion på den anden side.
I det seneste årti har disse roller som investorer og filantroper imidlertid nærmet sig hinanden i udviklingen af ”impact investing” – eller med andre ord investeringer der søger at kombinere finansielt afkast med en målbart positiv social og samfundsmæssig effekt.
Den internationale fondsverden har spillet en central rolle i udviklingen af impact investeringer, bl.a. motiveret af ønsket om at skabe mere økonomisk bæredygtige løsninger på en række af de store samfundsproblemer.
Resultat er at denne form for investeringer buldrer frem over hele verden – også i Danmark, hvor stadig flere fonde ser potentialet i takt med at erfaringerne og udbuddet af investeringsprodukter på området vokser. Det gælder f.eks. inden for grønne investeringer og produktion af vedvarende energi fra sol, vind, biomasse og vandkraft, eller muligheden for at investere i mikrolånsfonde målrettet fattige mennesker i udviklingslande.
Men når det kommer til socialt ”impact” i dansk sammenhæng, er udviklingen længere bagud. Hvis vi ønsker, at impact investeringer skal bidrage til styrke indsatsen til gavn for mennesker med fysiske, psykiske og sociale udfordringer i Danmark, så bliver fondenes engagement fortsat afgørende i de kommende år.
Debat om sociale investeringer
Herhjemme vokser debatten om investeringer med ”socialt fortegn”. Betegnelsen ”sociale investeringer” bruges i flæng til at beskrive at man investerer i forebyggelse og løsning af sociale problemer. Den interesse har imidlertid forskellige udtryk:
For nogen betyder den en ”venturefilantropisk” tilgang på det sociale område – dvs. målrettet og risikovillig brug af filantropiske eller offentlige midler for at skabe målbar social effekt, men uden direkte finansielt afkast til ”investoren” for øje. For andre betyder sociale investeringer ”rigtig” impact investing på det sociale område med både rimelige og risikojusterede finansielle afkast for investoren og mærkbar social effekt for udsatte grupper.
Men selvom de forskellige tilgange kan forvirre debatten, er spændvidden positiv. For impact investeringer med dansk, socialt sigte er endnu at ”ungt” område, som fortsat skal udvikles. Og begge tilgange – som både fremsynet filantrop og risikovillig investor – er centrale at få i spil. Det viser vores erfaringer fra Den Sociale Kapitalfond.
Fra venturefilantropi til impact investering
I Danmark er det område, hvor sociale impact investeringer er længst fremme, direkte investeringer i sociale virksomheder, der fungerer på markedsvilkår. Udover at tjene penge, hjælper virksomhederne udsatte mennesker til f.eks. uddannelse eller beskæftigelse. Et godt eksempel er gazellevirksomheden Refurb A/S fra Hornslet, som ud fra et cirkulært mindset køber, renoverer og sælger brugte computere og smartphones – og målrettet drives med en medarbejderstab, hvor en stor del af personerne i deres produktion har autismediagnoser.
Netop sociale virksomheder var TrygFondens hovedfokus, da Den Sociale Kapitalfond i 2011 blev etableret. Ambitionen var at afprøve, om det kunne lade sig gøre at skabe nye muligheder for udsatte mennesker på et økonomisk bæredygtigt grundlag via investeringer i sociale virksomheder. Lige siden har vi i Den Sociale Kapitalfond arbejdet intenst på, hvordan vi med kompetence- og kapitaltilførsel udvikler virksomheder, så de bidrager mere til social inklusion herhjemme.
Efter mange lærerige erfaringer fra en række forskellige pilotinvesteringer og -programmer har det bl.a. ført til etablering af Danmarks første kommercielle, sociale impact investeringsfond, Den Sociale Kapitalfond Invest. Den er målrettet en afgørende men ofte ”overset” gruppe i dansk erhvervsliv: De mange små- og mellemstore virksomheder – SMVer –der driver god forretning med stor social ansvarlighed og engagement i at skabe nye muligheder for udsatte grupper i (lokal)samfundet omkring dem. Den Sociale Kapitalfonds erfaringer viser nemlig, at SMVerne er en særligt lovende gruppe for danske sociale investeringer. 7 ud af 10 ledige fra kanten, som kommer i beskæftigelse på det private arbejdsmarked, kommer via SMVer – samtidig med at mange af SMVerne har gode vækstmuligheder.
TrygFonden har således taget udviklingen af sociale virksomhedsinvesteringer hele vejen fra venturefilantropisk projekt til finansiel impact investering. Og de har banet vejen for en lang række andre professionelle investorer, der i dag også står bag Den Sociale Kapitalfond Invest, herunder Den Europæiske Investeringsfond, Vækstfonden, Novo Nordisk Fonden, Hempel Fonden, Færchfonden, Østifterne, Sparekassen Sjælland-Fyn, Ferd fra Norge, m.fl.
Sociale effektinvesteringer er næste fokusområde
TrygFonden har også været katalyator for en stribe andre nyudviklinger inden for sociale investeringer i Danmark i samarbejde med en voksende gruppe af fonde. Det gælder bl.a. udvikling af nye metoder til at opgøre sociale effekter og deres økonomiske værdi i velfærdssamfundet. Det er en del af grundlaget for udviklingen af såkaldte ”social impact bonds”, eller på dansk ”sociale effektinvesteringer”, som TrygFonden sammen med bl.a. Det Obelske Familiefond har støttet. En social effektinvestering er et partnerskab mellem en udbyder, en leverandør og en investor om at løse en social udfordring.
Et konkret eksempel er fra Aalborg, hvor 120 psykisk sårbare personer var målgruppen for den første danske sociale effektinvestering. Målet var at finde beskæftigelse eller uddannelse til de medvirkende. Aalborg Kommune gav opgaven til Fokus Folkeoplysning, der er specialister i at matche borgere med særlige behov med virksomheder. Den Sociale Kapitalfond har betalt for indsatsen, og kommunen tilbagebetaler pengene, efterhånden som borgerne bliver aktiveret – altså i takt med at kommunen sparer på udgifter til overførselsindkomster. Knap 50 procent af de medvirkende er foreløbigt blevet succesfuldt aktiveret i virksomheder i kommunen.
Erfaringerne er bl.a. brugt ifm. udviklingen af den statslige Sociale Investeringsfond. De danner også grundlag for det igangværende arbejde med at skabe Danmarks første private fond for sociale investeringer: Den skal kombinere social effekt for udsatte grupper med rimelige finansielle afkast – og derigennem kunne skalere indsatsen til gavn for langt flere. Den kommende sociale effektinvesteringsfond vil også have flere fonde med som investorer, og forventes lanceret i første del af 2021.
Udfordrer traditionelle fondstilgange
Eksemplerne fra Den Sociale Kapitalfond illustrerer hvordan fondsverdenen er afgørende for at udvikle impact investing, så tilgangen passer til en hjemlig kontekst og til de udfordringer og muligheder, der er på det sociale område i Danmark. Samtidig er en hovedpointe, at der er behov for fondenes forskellige roller i forskellige faser – både som filantroper og som investorer – hvis området skal udvikles og skaleres.
Det udfordrer traditionelle skarpe skel mellem det ”almennyttige” og ”kommercielle” og mellem filantropi og formueforvaltning. Samtidig kræver det tålmodighed og risikovillighed at arbejde med nye investeringsformer – for investeringer indebærer pr. definition risici og tager tid at udvikle, afprøve og skalere.
Ikke desto mindre er fondsverdenen i dag er præget af voksende interesse i at udvikle området. Det er positivt, for vi vurderer, at danske virksomheder og organisationer har et større potentiale for at bidrage til at løse sociale problemer herhjemme, end de hidtil har indfriet, hvis vi kan skabe bedre finansieringsrammer i form af sociale impact investeringer. Og med sit langsigtede perspektiv og unikke forståelse af både den almennyttige og finansielle sektor er fondsverdenen unikt positioneret til at udvikle disse rammer.