Den verdensomspændende pandemi er ikke kun en aktuel udfordring for det private erhvervsliv, sundhedsvæsenet og andre dele af den offentlige sektor, Også civile organisationer er hårdt ramt. Samtidig har krisen klart og tydeligt demonstreret, at filantropiske foreninger og almennyttige fonde har en imponerende evne til at handle hurtigt og fleksibelt i nødsituationer som denne.

Det store spørgsmål er så, hvordan de indhøstede erfaringer – positive såvel som negative – vil påvirke den filantropiske hverdagspraksis på længere sigt?

På grundlag af mine studier i dansk fondshistorie, er mit korte svar på spørgsmålet, at dansk filantropi nok i store træk vil fortsætte ad de kendte stier. Indtil andet er bevist, må den forskningsbaserede konklusion være, at dansk fondsfilantropi udmærker sig ved at fastholde sin nedarvede praksis defineret af egensindige stiftere med evighedens uforanderlighed som perspektiv.

Det store spørgsmål er så, hvordan de indhøstede erfaringer – positive såvel som negative – vil påvirke den filantropiske hverdagspraksis på længere sigt?

I kraft af fondes status som selvejende institutioner, er de (ofte selvsupplerende) bestyrelser hverken underlagt markedets krav om hurtige og målbare resultater, eller hensyn til politisk genvalg. De er kort sagt almennyttige på en egensindig måde. Det er der ikke noget odiøst i, hvis indsatsen vel at mærke lever op til normer for godt lederskab. Når stifters vilje bliver tolket konstruktivt og kreativt, kan fondsbestyrelser optræde langt mere risikovilligt og langsigtet end private erhvervsledere og folkevalgte politikere.

Ikke alle fondsbestyrelserne vælger dog at agere på denne måde. Men på den triste corona-baggrund, kan man måske tillade sig det forfængelige håb, at fundamentale kriser som den nuværende, vil styrke de strategiske aspekter ved langsigtet filantropi – herunder ikke mindst bedre samspil mellem den private, den offentlige og den civile sektor.

Partnerskabelse

Allerede inden pandemien lukkede verden ned, blev der talt meget om samarbejde i den filantropiske verden. De indhøstede erfaringer tyder på, at denne tendens til partnerskabelse vil blive forstærket af de nye udfordringer, der p.t. møder ikke bare Danmark, men verden som sammenhængende helhed.

Partnere er vel at mærke ikke noget givet, men noget man må skabe gennem gensidig respekt og tilpasning. Det er jo ikke noget ligeværdigt partnerskab, hvis en af parterne sætter sig tungt på beslutningsprocessen. Herhjemme har især stat og kommuner haft en beklagelig tendens til at ville bestemme det hele, men civile aktører kunne få lov til at fylde huller i de offentlige budgetter gennem fondsbevillinger og frivilligt arbejde.

I fremtidens filantropi bliver disse relationer forhåbentlig mere afbalancerede.

Den aktuelle krise skulle gerne inspirere til øget samarbejde både på tværs af landegrænser og sektorgrænser, f.eks. med klima og FNs verdensmål som ramme. Der er nød nok til alle.

Også partnerskabelse internt i fondsverdenen bliver en vigtig del af fremtidens filantropi. Ikke bare indenlandsk, men i endnu højere grad internationalt. Hidtil har danske fonde været stærkt patriotiske – eller ligefrem provinsielle – i den forstand, at langt det meste af indsatsen gøres inden for landet (eller kommunens) grænser. Det er hensynet til næsten og fædrelandets tarv, ikke de transnationale udfordringer, der primært har været partnerskabende. Den aktuelle krise skulle gerne inspirere til øget samarbejde både på tværs af landegrænser og sektorgrænser, f.eks. med klima og FNs verdensmål som ramme. Der er nød nok til alle.

Pluralisme

Hverken omfang og arten af filantropisk partnerskabelse kan defineres fuldstændig frit af de siddende fondsbestyrelser. Der må tages behørigt hensyn til stifters vilje. I bund og grund udgør den danske fondsverden et heterogent landskab med mange indgange funderet i forskelligartede formålsparagraffer. Derfor kan eller vil almennyttige fonde og fondslignende foreninger aldrig fremstå som en filantropisk enhedsfront. Tværtimod er der tale om et netværk af unikke enheder, der ikke uden juridisk og ledelsesmæssig modstand lader sig spænde for et udefra defineret formål.

Sådan vil det nok også vedblive at være i fremtiden.

Styrken ved den pluralistiske filantropi er, at mange forskellige formål kan varetages, uden at der hele tiden skal foretages politisk eller kommerciel prioritering af deres aktuelle værdiskabelse. Det er på den baggrund helt urealistisk at forestille sig, at almennyttige fonde i Danmark i samlet trop skulle gøre en koordineret indsats for at rydde op efter de ulykker, som er blevet forårsaget af cononavirus – lokalt, regionalt og internationalt.

Ganske vist tyder historiske erfaringer på, at strategiske filantroper midlertidigt kan flytte ressourcer fra de mere langsigtede uddelingsformål til akut indsats her og nu. Men derefter vil langt de fleste filantroper – med henvisning til stifters vilje og dansk fondslovgivning – vende tilbage til den hævdvundne pluralisme. Og dermed fastholde selvstændigheden i fondsbevægelsen som helhed ved at værne om egensindigheden i den daglige praksis.

Permutation

Min opfordring til innovative filantroper er at benytte den aktuelle krisestemningen til at støve deres formålsparagraffer af og nytolke dem strategisk i lyset af de aktuelle udfordringer på en fleksibel og risikovillig måde. Vel vidende at det ikke er nogen let opgave at tilpasse stifters vilje til den aktuelle situation. Og da slet ikke i dagens Danmark, hvor de ikke-erhvervsdrivende fonde er tvunget til at agere inden for bedaget lovgrundlag, der holder både fondsmyndigheder og siddende fondsbestyrelser i kort snor.

Min opfordring til innovative filantroper er at benytte den aktuelle krisestemningen til at støve deres formålsparagraffer af og nytolke dem strategisk i lyset af de aktuelle udfordringer på en fleksibel og risikovillig måde.

Med disse rammevilkår vil øget satsning på partnerskaber og strategisk filantropi på tværs af lande- og sektorgrænser ofte kræve juridisk permutation i form af ændrede formålsbeskrivelser. Også her er der dog lysglimt i mørket: Et tværpolitisk flertal i folketingets retsudvalg har bebudet, at de gerne ser en udredning af de almennyttige fondes lovgrundlag med henblik på en stærkt tiltrængt regelsanering. Blandt andet for at gøre permutation, fusioner og afvikling af små og mellemstore fonde mindre bureaukratisk.

Blandt de mange opgaver, en kommende kommission gerne skulle beskæftige sig med, er ikke kun jura i snæver juridisk forstand, men også samfundsmæssige retningslinjer for god fondsledelse mere alment. Her er der inspiration at hente i det nyreviderede lovgrundlag for erhvervsdrivende fonde. Men da god fondspraksis af kommerciel og filantropisk art ikke altid lader sig sætte på samme formel, bliver der også her behov for pluralistisk partnerskabelse. Kort sagt: Der er nok at tage fat på, når filantropernes fortrop for alvor skal tage bestik af udfordringerne efter COVID-19.