Vil du med til Fondenes Videnscenters årlige konference? Så sæt kryds i kalenderen 30. november og forbered dig på en dag fyldt med debatter og samtaler om fondsfilantropiens udvikling og rolle i samfundet.

Fondenes Videnscenter holdt sidste år sin første konference. Her deltog mere end 500 fysisk og digitalt i en halv dag fyldt med debatter om fondenes rolle i samfundet. Den 30. november inviterer fondene igen til konference, når der afholdes Fondsforum 2022 i København.

Fondsforum 2022 er Fondenes Videnscenters store, årlige arrangement. Det består af en åben formiddagskonference og et eftermiddagsprogram for uddelende fonde.

Der er de senere år sket en udvikling i, hvordan fondene arbejder. Derfor har Fondsforum 2022 overskriften ”Filantropien i udvikling”. Programmet har fokus på nogle af de nye arbejdsmetoder, fondene har taget i brug. Hvad kendetegner de nye metoder? Hvad er det, de kan, som de gamle ikke kunne? Og hvad betyder de for fondenes relation til omverdenen? Det er nogle af de spørgsmål der bliver omdrejningspunktet for konferencens debatter og samtaler.

Konferencen afholdes både fysisk og digitalt. Den er åben for alle, der vil være med til debattere dansk fondsfilantropi, dens udvikling og fondenes rolle i fremtidens samfund.

Læs mere og tilmeld dig her.