I alt 600 deltog i FONDSFORUM 2022 for at diskutere fondenes forskellige tilgange til filantropi. Både fondene og bevillingsmodtagerne var enige om, at diversiteten er positiv.
Af: Sophie Holland
”Fondenes bevillinger stiger. Det giver mere fokus på fondene, men det betyder også, at fondene arbejder både strategisk og formidlingsmæssigt med deres tilgange til filantropi,” sagde direktør i Fondenes Videnscenter Hanne Elisabeth Rasmussen, da hun satte rammen til FONDSFORUM 2022 i København den 30. november.
FONDSFORUM er Fondenes Videnscenters årlige konference, hvor fonde og deres samarbejdspartnere mødes til debat om dansk filantropi.
Næsten 400 personer var mødt op for at blive klogere på fondenes udvikling af filantropi. Og fælles for dagens paneldebatter var en enighed om, at diversiteten i fondenes tilgange til filantropi er positiv.
Rie Odsbjerg Werner, der er administrerende direktør i TrygFonden, forklarede i dagens første paneldebat, hvordan TrygFonden arbejder.
”Vi er ansøgerdrevet, men vi har også partnerskaber med forskellige organisationer, og vi arbejder med komplekse samfundsproblemer som gør, at vi skal samarbejde med mange aktører,” sagde hun.
Generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt Nielsen blev spurgt, om hun synes, diversiteten i fondenes måde at arbejde på er positiv. Svaret kom prompte og var et ubetinget ja. Hun mindede dog samtidig om, at når fondene stiller flere krav til samarbejde, kræver det også flere timer og dermed flere penge fra organisationerne.
”Det er så vigtigt, at vi stadig kan søge om penge til for eksempel en sommerlejr for udsatte børn. Det er ikke nyt og innovativt, men børnene kommer ikke nogen steder uden den check, som vi får fra fonde,” sagde hun og fortsatte: ”Men den mulighed er der jo også stadigvæk, og derfor er diversiteten så vigtig. For vi vil meget gerne samarbejde med fonde om større og længerevarende projekter. Men det koster os mange penge, så vi skal tænke mere strategisk end tidligere,” sagde Johanne Schmidt Nielsen.
Rie Odsbjerg Werner kunne godt se problematikken. ”Netop derfor er vi begyndt at lave forprojekter, inden vi indgår længerevarende partnerskaber. Så hverken vi eller bevillingsmodtageren skal spilde tid eller penge,” sagde hun.
Administrerende direktør i Operate Anders Dybdal bød ind med en pointe om, at han ser, at fondene er begyndt at udbyde eksempelvis workshops for at gøre det nemmere for aktørerne, men at der stadig er lang vej igen.
”Det her fylder også meget mere i fondene. Fordi det kræver mere. De skal i dialog med samfundet på en helt anden måde og forstå problemerne dybere. Men jeg oplever, at fondene gør en indsats for at stille viden til rådighed for aktørerne,” sagde han.
Hvad med det ulige forhold?
Anders Dybdal tog et vigtigt emne op: Magtforholdet mellem fondene og bevillingsmodtagerne. Johanne Schmidt Nielsen greb bolden og forklarede, hvorfor bevillingsmodtagere med en lille økonomi kan komme i klemme.
”Jeg tror, fondene skal være meget opmærksomme på det magtforhold, der er. De skal være opmærksomme på, at nogle bevillingsmodtagere kan finde på at sige ja til en bevilling, også selvom projektet ikke er det, der reelt er allermest brug for. Fordi økonomien er så stram. Vi tænker meget over, at der skal være en mangfoldighed i vores økonomi, for hvis vi var helt afhængige af for eksempel det offentlige, ville det være sværere for os at gå ud og kritisere forhold hos dem,” sagde hun.
Både Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden, som primært er ansøgerdrevet, og Rie Odsbjerg Werner var helt enige.
”Jeg synes, ansøgningen er et rigtig godt redskab her. Men det handler også om, at vi som fond skal være nysgerrige,” sagde Frank Rechendorff Møller.
Han blev suppleret af Rie Odsbjerg Werner, som sagde, at det er vigtigt at være opmærksom på, og at de er ydmyge overfor det ansvar, de har. Hun pointerede også, at hun havde et budskab til organisationerne.
”Vi vil rigtig gerne lytte. Vi forsøger også at indrette processer, der giver os viden udefra. Vi har blandt andet fået lavet en interessent-analyse. Her har bevillingsmodtagerne kunne komme med input – også de kritiske – uden at skulle sige det direkte til os. Men vi vil meget gerne lytte, for jeg er meget optaget af, at der skal være ligeværdighed i relationen,” sagde hun.
Og netop det med at lytte gik igen hos Henrik Lehmann Andersen, adm. direktør i Nordea-fonden, der samlede op på den første paneldebat.
”Jeg har brugt en tredjedel af mit arbejdsliv på fondsarbejde, og vi er blevet meget dygtigere til at lytte. Vi har fået større ører. Jeg kan mærke, at fondene bliver klogere de her år. Vi ved, at det tager tid at forandre ting. De hurtige fiks er passé, og det ved vi,” sagde han.
Modige fonde, der ikke skaber konflikt
I dagens anden paneldebat blev filantropiens rolle i samfundet og samspillet med det offentlige Danmark taget op. Lene Espersen, der er bestyrelsesmedlem, tidl. minister, partiformand og politisk ordfører for Konservative og tidl. direktør for Danske Arkitektvirksomheder, fortalte, at hun har mange positive erfaringer med fondsarbejde og samarbejdet mellem det offentlige Danmark og fondene.
”Fondene arbejder på mange forskellige måder og støtter meget forskelligt, men vi må erkende, at fondene løfter en kæmpe opgave. De bygger bro og løfter projekter. Fondene sikrer også, at vi begynder at regne på en anderledes måde. Det handler ikke kun om bundlinje, men også om cirkulær økonomi og social bæredygtighed,” sagde hun.
Hun havde også en opfordring med til fondene: ”Jeg tror, det er vigtigt, at fondene begynder at tænke biodiversitet ind i projekterne. Jeg tror, det kommer som krav om nogle år, ligesom klima jo allerede er nu. Det ville være træls at stå med projekter, som er helt outdated,” sagde hun.
Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune og næstformand i KL var også meget positiv over fondenes rolle i samfundet. Han fortalte, at han oplever, at fondene er gode til at have det ekstra blik på projekter, som de kan være med til at løfte og gøre dem endnu bedre. Som det for eksempel skete, da fonde støttede Dokk1 i Aarhus Kommune, der er et helt nyt byrum, der aldrig var blevet løftet til samme niveau uden fondene.
”Det kan være sværere for os politikere at prioritere det, som er mere diffust at måle. Her spiller fondene en stor rolle for os,” sagde han og understregede, at kommunen er mindst lige så glade for sociale projekter som støtte til bygninger.
”For eksempel har vi lige nu en fondsstøttet helhedsorienteret beskæftigelsesindsats i Gellerup. Her fokuserer socialrådgiverne blandt andet på familiære relationer, beskæftigelse og fritidsinteresser, og der er afsat meget længere tid til hver enkelt familie, end vi som kommune kan prioritere. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre uden fondsstøtte,” pointerede han.
Da paneldeltagerne blev spurgt om, hvilke dilemmaer der er i offentlige samarbejder, var der forskellige holdninger rundt om bordet.
”Fondene skal være modige, men de skal ikke skabe en konflikt”, sagde Jesper Nygård, der er adm. direktør i Realdania. Hans pointerede, at noget af de vigtigste er respekten for de demokratiske processer og det offentlige bureakrati, når man arbejder med filantropiske midler og kommunen eller staten er involveret.
”Vi opholder os på tilskuerbænken indtil vi ved, om der er bred enighed om projektet. Vi er ikke på højde med kommunalbestyrelsen, og vi prøver at have respekt for bureaukratiet,” sagde han.
Mads Lebech, direktør i A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål, der primært arbejder ansøgerdrevet, pegede på den ansøgerdrevne filantropiske tilgang som en vej til at slippe uden om de dilemmaerne:
”Langt de fleste fonde er stadigvæk ansøgerdrevet, og her mener jeg ikke, der er noget dilemma. For os er det vigtigt ikke at agere politisk, og vi får ikke det dilemma. Fondene er forskellige her, og det skal accepteres,” sagde han.
Men Jesper Nygård var ikke helt enig: ”Jeg kan godt forestille mig et eksempel, hvor der kan opstå dilemmaer, selvom bevillingen er ansøgerdrevet. For os er det vigtigt at have respekt for processer, og f.eks. forholde os i ro hen over et kommunalvalg. Det mener jeg er nødvendigt for et ligeværdigt samarbejde,” sagde han.
Drift skal ikke være et fy-ord
En anden vigtig pointe kom frem i dagens “sofa-debat” som foregik i hyggelige sofaer. Her talte direktør i Ole Kirk’s Fond, Karin Skjødt Hindkjær, Co-director hos Station Markus Fritz Hansen, og direktør og chefredaktør hos Verdens bedste nyheder Thomas Ravn-Pedersen, sammen.
De blev af dagens moderator Nynne Bjerre Christensen spurgt, hvorvidt de ville vælge drift eller udvikling, hvis de var nødt til at vælge. Karin Skjødt Hindkjær købte ikke enten/eller præmissen og svarede, at de er en både-og-fond, der har en interesse i at lade gode projekter leve – netop via drift.
”Ansøgere tror nogle gange, at de skal komme med noget nyt, men hvis vi tager julemærkehjem som eksempel, så skal der penge til de voksne, der er ansat og til en god opfølgning hos børnene. Og det er jo drift,” sagde hun.
Markus Fritz Hansen fortalte at for ham drift et irriterende ord, fordi det lyder så usexet. Han har rejst 62 millioner kroner til Station, der er verdens første innovationshus drevet af studerende. Men uden penge til drift, har de problemer.
”Måske skulle man kalde det understøttende funktioner i stedet. Det er meget nødvendigt for os. Hvis driften falder sammen, så sejler det jo. Det er svært at få penge til drift,” sagde han.
Da deltagerne fik mulighed for at stille spørgsmål til hinanden, ville Thomas Ravn Pedersen gerne spørge Karin Skjødt Hindkjær, om man kunne forestille sig, at fondene også havde et ansvar for bæredygtighed.
Hun var glad for det spørgsmål og forsikrede ham om, at Ole Kirk’s Fond er meget optagede af, hvordan de får skabt projekter, der holder på den lange bane.
”Vi vil langt hellere betale en halv million mere og så få projektet ordentligt op at køre. Men det kræver en god dialog,” sagde hun.
FONDSFORUM afholdes næste gang onsdag 29. november 2023.
Gik du glip af FONDSFORUM 2022? Se eller gense formiddagens konference her: