Forventningerne til transparens vokser i takt med, at fonde spiller en stadig større og mere synlig rolle i samfundet. Men transparens handler ikke kun om at dele mere information. Denne undersøgelse fra Fondenes Videnscenter undersøger, hvordan fonde og civilsamfundsorganisationer forstår, prioriterer og praktiserer transparens – og hvor deres forventninger mødes og adskiller sig.
Undersøgelsen peger resultaterne på, at fonde og civilsamfundsorganisationer deler ambitionen om transparens, men ikke altid har de samme forventninger til, hvad transparens skal bestå af. Hvor fonde ofte lægger vægt på åbenhed om formål, principper og kriterier, efterspørger civilsamfundsorganisationer i højere grad indsigt i processer og beslutninger.
Undersøgelsen peger også på, at transparens er i bevægelse. Både fonde og civilsamfundsorganisationer fremhæver dialog som en stadig vigtigere del af fremtidens transparens. Transparens handler derfor ikke alene om offentlig information, men også om relationer, forståelse og samspil mellem fonde og deres omverden.
Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 70 fonde og 72 civilsamfundsorganisationer samt ni kvalitative interviews med repræsentanter fra begge grupper.