I denne analyse beskriver vi udviklingen i fondsmidlerne til forskning fra 2018 til 2022, hvilke forskningsområder der har modtaget mest støtte, og hvilke typer aktører der har fået fondsstøtte til forskning. I årets analyse ser vi også på hvor stor en andel af forskningen, der blev defineret som grøn forskning.
Fondene bevilgede i alt 11,6 mia. kr. til forskning i 2022, hvilket er et fald på 3 % i forhold til 2021, hvor det samlede beløb var knap 12 mia. kr.
Den største andel (5,4 mia. kr.) af de bevilgede midler gik til forskning under støtteformålet sundhed. Det svarer til 47 % af de samlede forskningsmidler.