Fonde og foreninger giver hvert år store, primært almennyttige, bevillinger til projekter og aktiviteter. I dette faktaark kan du danne dig et overblik over hvor mange penge der blev bevilget til natur-, miljø-, og klimaformål i 2024.
Danske fonde bevilgede i alt 4,1 mia. kr. til natur-, klima- og miljøformål i 2024. Formålet udgjorde 15 % af de samlede almennyttige midler, mod 8 % i 2022 og 10 % i 2023. Det er det højeste beløb, og den højeste andel af fondsmidler, formålet har fået siden fondsstatistikkens start i 2016.