Vi afholdte Fondsforum 2024 den 27. november 2024. Fondsforum er den årlige konference om dansk fondsfilantropi, arrangeret af Fondenes Videnscenter. I år satte vi fokus på spørgsmålet: Hvordan kan filantropiens aktører bidrage til at styrke sammenhængskraften i det danske samfund?

På denne side har vi samlet vores opsummering af hovedpointerne fra oplæggene og debatterne. Du kan se eller gense det fulde Fondsforum 2024 via dette link eller dele det med dine kolleger.

 

RESUMÉ

Interview: Det filantropiske landskab 2024

Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør i Fondenes Videnscenter, gav en statusopdatering og fremhævede centrale tendenser i fondsfilantropien:

  • Fondsbevillinger i 2024 nåede op på 34,3 mia. kr. Det indeholder et fald i de almennyttige midler i 2023 på ca. 900 mio. kr. og vækst i de ikke-almennyttige bevillinger på ca. 2,9 mia. kr. Set over tre år, holder de almennyttige bevillinger i nogenlunde samme niveau.
  • En tredjedel af de almennyttige bevillinger gik til sundhedsområdet. Bevillinger til sociale formål og internationale bevillinger faldt i 2023 sammenlignet med 2022.
  • Fordi de ikke-almennyttige bevillinger voksede meget i 2023, blev individuelle personer den næststørste modtagergruppe af fondsmidler i 2023.
  • Stigende ulighed og ensomhed er centrale udfordringer for det danske velfærdssamfund. Fonde har en vigtig rolle i at bremse denne udvikling gennem målrettede initiativer.
  • Fonde kan fungere som agendasættere og inspirere til nye måder at tackle samfundsudfordringer, f.eks. via initiativer som støtte til den grønne trepart og folkehøring om kunstig intelligens.

Sofasamtale: Hvad er sammenhængskraft, og hvordan skaber vi det?

Paneldeltagere:

  • Rillo Rud, centerchef i CSFA
  • Kim Nøhr Skibsted, fondsdirektør i Poul Due Jensens Fond
  • Roger Buch, forskningslektor ved DMJX

Panelet diskuterede, hvad sammenhængskraft betyder, og hvordan civilsamfundet og fonde kan styrke den. Nogle af hovedpointerne var:

  • Roger Buch advarede om, at samfundets sammenhængskraft er truet af stigende centralisering og et demokratisk underskud. Selvom Danmark er et yderst velfungerende samfund, er sammenhængskraften i fare, når velfærdssamfundet ikke leverer ”varen”. Han understregede vigtigheden af tillid og fællesskab for at opretholde en stærk demokratisk kultur i Danmark. Han påpegede også, at et stigende antal borgere undgår traditionelle medier, fordi der er så mange negative nyheder. I stedet bruger mange de sociale medier, hvor algoritmerne favoriserer indhold, der enten bekræfter ens eksisterende holdninger eller repræsenterer ekstreme synspunkter. Den fælles samtale om de fælles problemer er i risiko for at forsvinde.
  • Rillo Rud fremhævede, at civilsamfundet ofte er først til at opdage “sprækkerne” i samfundet, hvor offentlige eller private aktører ikke griber ind. Civilsamfundet spiller derfor en vital rolle i at opretholde og styrke fællesskaber, f.eks. var der civilsamfunds-initiativer, der adresserede ensomhed blandt unge, før dette blev et problem, samfundet anerkendte. Det er centralt ikke at lægge for mange bånd på civilsamfundet, for derved hæmmer man innovationskraften. Hun fremhævede, at det er centralt, at mennesker mødes på tværs, og det er netop det, civilsamfundet er med til at sikre.
  • Kim Nøhr Skibsted argumenterede for, at fonde har et stort ansvar for at medvirke til at sikre sammenhængskraften. Fonde skal ikke varetage velfærdsopgaver som sådan, men kan understøtte tilliden og sammenhængskraften ved at skubbe den offentlige sektor i nye retninger og lukke samfundsmæssige “sprækker.” Han påpegede, at det er centralt, at civilsamfundets rolle i at sikre sammenhængskraften bliver mere klart defineret, og at der skabes bred bevidsthed om, at det er en fantastisk muskel at trække på for samfundet.

Termometer: Hvor gode er vi til at skabe sammenhængskraft?

Paneldeltagere:

  • Olav Hesseldahl, bestyrelsesmedlem og civilsamfundsaktør
  • Liv Egholm, professor ved CBS
  • Christoph Houman Ellersgaard, professor ved CBS

Panelet og publikum vurderede fondes evne til at bidrage til sammenhængskraften i Danmark via en række afstemninger og diskussioner om fondes styrker og svagheder i forhold til deres formål og uddelingspolitikker.

Paneldiskussionen fremhævede både fondes store potentiale og de udfordringer, de står overfor i forhold til at bidrage til sammenhængskraft, der inkluderer alle i samfundet.

  • Liv Egholm understregede, at fonde historisk har haft en central rolle i at definere, hvad der betragtes som fælles goder i samfundet. Fonde har også fået mere magt, fordi de i dag uddeler flere penge end tidligere. Hun pegede på, at denne magt også kræver stor gennemsigtighed og ansvarsfølelse. Liv fremhævede, at fonde ikke blot bør være passive gavegivere, men aktivt bidrage til at sætte dagsordenen for de væsentligste samfundsmæssige udfordringer, og at de skal være mere tydelige omkring deres samfundsmæssige intentioner. Hun nævnte behovet for at tænke nyt om fondsbevillinger, så de når længere ud, og inkluderer dem, der normalt ikke har adgang til fondsmidler.
  • Olav Hesseldahl beskrev fonde som en form for moderne aristokrati, der spiller en central rolle i samfundet, men uden demokratisk mandat. Han påpegede, at det både kan være en udfordring og en styrke: På den ene side mangler fonde repræsentativ forankring og har blinde vinkler. På den anden side har de en unik mulighed for at engagere sig i komplekse samfundsudfordringer på en fleksibel og langsigtet måde. Den faldende tillid i samfundet stiller endnu større krav til, hvordan de kommunikerer deres formål og resultater. Han fremhævede også, at fonde kan bruge deres position til at understøtte det, der binder samfundet sammen, hvis de formår at være mere opsøgende og inkluderende.
  • Christoph Houman Ellersgaard understregede, at klassisk velfærd bør være universel og tilgængelig for alle, hvilket gør det vanskeligt for fonde at erstatte offentlige løsninger. Men de kan understøtte dem. Der er dog en risiko for en skævvridning i, hvem der får adgang til ressourcerne. Det er særlige grupper af mennesker i Danmark der sidder i fondsbestyrelser, og det er også kun nogle grupper der har erfaring med at skrive, som det forventes i en fondsansøgning. Og det kan udelukke mere ressourcesvage grupper i samfundet for at få fondsmidler. Christoph argumenterede for, at denne skævvridning udfordrer fondenes rolle og potentiale som inkluderende samfundsaktører.

Paneldebat: Hvordan bliver vi bedre til at skabe sammenhængskraft?

Paneldeltagere:

  • Rie Odsbjerg Werner, adm. direktør i TrygFonden
  • Jens Brun, direktør i Lind Fonden
  • Charlotte Bach Thomassen, landsformand i DGI
  • Haidar Ansari, forfatter og debattør

Debatten kredsede om fondenes rolle i at styrke sammenhængskraften i Danmark ved at fremme fællesskaber i mange former og især arbejde på at inkludere de samfundsgrupper, der ikke taler samme sprog som fonde. Paneldeltagerne belyste deres perspektiver på, hvordan fonde kan løfte denne opgave:

  • Haidar Ansari fremhævede ud fra personlige erfaringer, hvordan manglen på møder mellem forskellige grupper i samfundet kan føre til isolation og subkulturer, der ikke føler sig som en del af det bredere fællesskab. Han understregede, at grupper ofte lukker sig om sig selv og udelukker dem, der har andre værdier og normer. Haidar betonede, at kunst og kultur spiller en vigtig rolle i at bygge broer og skabe møder mellem grupper, som ellers ikke ville mødes. Han opfordrede fonde til at tage ansvar for at støtte initiativer, der kan modvirke marginalisering og styrke den sociale sammenhæng gennem inkluderende kulturprojekter. Han opfordrede også fonde til at fokusere på at fremme diversitet i egne rækker for bedre at kunne forstå og adressere samfundets udfordringer.
  • Charlotte Bach Thomassen påpegede, at selvom data viser, at Danmarks sammenhængskraft er udfordret, er der positive historier lokalt, hvor fællesskaber fungerer bedre, end man måske umiddelbart tror. Hun understregede, at fonde og det øvrige civilsamfund bør arbejde tættere sammen og supplere hinandens indsats, hvor fonde er en kæmpe udviklingsmuskel, der kan give økonomisk støtte, og civilsamfundet kan bidrage med engagement og lokal viden helt ud i yderste krog af samfundet. Fonde skal have større tillid til, at civilsamfundet ved, hvad der skal til, fordi de kender lokalsamfundene og er integreret i det. Charlotte advarede imod at lade forfaldstankegangen dominere, da det hæmmer tiltrækningen af frivillige kræfter, og opfordrede til en konstruktiv tilgang, der bygger på eksisterende styrker i lokalsamfundene.
  • Rie Odsbjerg Werner påpegede, at der er stor forskel på, hvem der har tillid til samfundets kerneinstitutioner. Hun understregede behovet for at give stemme til de grupper, der ofte overses i samfundsdebatten, og mener, at fonde kan fungere som brobyggere mellem borgere og politiske beslutningstagere. For at sikre bedre adgang for mindre aktører nævnte hun, at TrygFonden har en regional pulje og er åben for dialog for at skabe muligheder for flere initiativer på tværs af sociale og kulturelle skel. Hun betonede vigtigheden af at italesætte projekter med fokus på menneskers ressourcer frem for deres sårbarheder og pegede på foreningslivets centrale rolle i at fremme og møder på kryds og tværs.
  • Jens Brun lagde vægt på civilsamfundets rolle som motor for sociale innovationer, der ofte starter i græsrødderne. Han opfordrede til, at fonde understøtter disse initiativer uden at overtage styringen, da civilsamfundets autonomi er afgørende for deres succes. Jens pegede også på balancen mellem drift og innovation som en vedvarende udfordring; mens innovation er vigtig, må fonde ikke overse behovet for at sikre en stabil og vedvarende drift af succesfulde projekter. Han fremhævede behovet for at identificere de rette tilgange og aktører til at skabe forandringer.

Afslutning

Henrik Lehmann Andersen, formand for bestyrelsen i Fondenes Videnscenter, og Rie Odsbjerg Werner, næstformand, afsluttede konferencen med en refleksion over fondenes rolle som samfundsaktører:

  • Samtalen om filantropiens rolle bør fortsætte med fokus på at styrke relationerne mellem fonde, det øvrige civilsamfund og offentlige aktører.
  • De fremhævede behovet for at fortsætte arbejdet med større gennemsigtighed i fondsarbejdet.
  • Begge betonede, at sprækker i samfundet også kan rumme muligheder for forandring, hvis de adresseres konstruktivt