Ny undersøgelse viser, at 74 procent af danskerne mener, at fondene gør en positiv forskel i samfundet. Et stort flertal oplever samtidig, at fondene bidrager til projekter, der skaber værdi bredt i samfundet, og som ellers ikke ville blive til noget.

Danskerne ser positivt på de danske fondes bidrag til samfundet. Det viser en ny undersøgelse af danskernes kendskab til og opfattelse af fonde.

74 procent mener, at danske fonde gør en positiv forskel i samfundet, mens 70 procent mener, at fondene støtter projekter, der skaber værdi bredt i samfundet.

69 procent vurderer, at fondene støtter projekter, som ellers ikke ville blive til noget, og 64 procent mener, at fondene løfter en vigtig samfundsopgave.

Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør i Fondenes Videnscenter, siger:

“Jeg hæfter mig særligt ved, at så mange danskere oplever, at fondene er med til at muliggøre projekter, som ellers ikke ville blive til noget, og at jo flere fonde man kender, jo mere positivt vurderer man dem.”

Høj tillid til fondene

Den positive vurdering af fondenes samfundsbidrag afspejler sig også i danskernes tillid til fondene.
På en skala fra 0 til 10 får danske fonde en gennemsnitlig tillidsscore på 6,7 – og selvom det et fald på 0,2 point fra sidste år – ligger fondene stadig nummer tre blandt de institutioner, der indgår i undersøgelsen – efter domstolene og politiet og foran blandt andet FN, EU, den offentlige administration, kommunalbestyrelser, Folketinget, regeringen og de politiske partier.

“Fondene råder over betydelige midler og bidrager på mange forskellige områder af samfundet. Det gør det relevant at følge, hvordan danskerne ser på fondene og deres virke. Den høje tillid er positiv, men den skal ikke tages for givet,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.

Fondene forbindes med støtte og almennyttige formål

Undersøgelsen peger samtidig på, at danskernes billede af fonde i høj grad er knyttet til deres konkrete virke.
Når danskerne med egne ord skal beskrive, hvad de forbinder med fonde, handler svarene især om penge og uddelinger, velgørenhed og almennyttige formål samt hjælp og støtte.

Samtidig kan 57 procent selv nævne mindst én fond, mens 92 procent genkender mindst én fond, når de præsenteres for navnene på en række fonde.

“Der er stor forskel på fondene – både på deres støtteformål og måden, de arbejder på. Derfor er det interessant, at der på tværs af den forskellighed tegner sig et så positivt billede af fondenes bidrag,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen Kendskab til og opfattelse af Danmarks fonde i den danske befolkning 2026 undersøger danskernes kendskab til og opfattelse af danske fonde samt deres tillid til fondene og vurdering af fondenes bidrag til samfundet.

Fondenes Videnscenter gennemfører hvert år i samarbejde med en række større fonde og filantropiske foreninger1 en analyse af danskernes kendskab til og opfattelse af danske fonde. Analysen følger udviklingen i befolkningens kendskab til fonde, dens tillid til fonde og dens syn på fondes rolle i samfundet. Formålet er at bidrage med viden om danskernes opfattelse af fonde og udviklingen over tid.

Undersøgelsen er gennemført af Fondenes Videnscenter og en række fonde og filantropiske foreninger og er udarbejdet af Epinion. Målgruppen er den danske befolkning på 18 år eller derover. Dataindsamlingen til spørgeskemaundersøgelsen er foretaget online. Epinion har derefter vejet data således, at det er i overensstemmelse med en national repræsentativ fordeling i befolkningen med hensyn til de vigtigste demografiske kriterier, og at stikprøven dermed udgør et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning. Dataindsamlingen er foregået i april og maj 2026, og der er indsamlet 2.013 besvarelser.

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsens resultater har Epinion foretaget en målrettet rekruttering af 16 personer med kendskab til mindst én fond eller fondslignende forening til deltagelse i opfølgende fokusgruppeinterviews. Interviewpersonerne er udvalgt efter deres grad af tillid til fonde, hvor der er rekrutteret interviewpersoner med både høj og lav tillid. Der er tilstræbt demografisk spredning i rekrutteringen af deltagere.