Kommentar af Fondenes Videnscenters direktør Hanne Elisabeth Rasmussen, bragt på Altinget.dk 17. februar 2025

Som et af de eneste lande har Danmark en fondsstatistik. Men tallene er netop baseret på data og bør ikke være det eneste parameter, når vi debatterer fondenes betydning i vores samfund, skriver Hanne Elisabeth Rasmussen.

Siden 2016 har Danmarks Statistik udgivet en fondsstatistik, der giver et detaljeret overblik over fondsbevillinger på en række store støtteområder.
Det er den mest centrale kilde til at forstå udviklingen i danske fondes bevillinger og indsigt i, hvad der overordnet sker over tid på de forskellige støtteområder. Derfor anvendes tallene bl.a. af Fondenes Videnscenter til analyser af udviklingen i fondsbevillinger på forskellige støtteområder. Den overordnede analyse får som regel stor interesse, når den udkommer i starten af året.

Der er en naturlig forsinkelse på tallene, da data først skal indsamles og bearbejdes, og analysen, der udkommer i 2025 vedrører bevillingstal for 2023, der blev gjort tilgængelig af Danmarks Statistik i november 2024. Tallene vil danne grundlag for videndeling, analyser og beslutninger fra fondenes og andres side i 2025, og for at sikre, at tallene bliver læst rigtigt, belyser jeg her, hvad fondsstatistikken kan gøre os klogere på.

Solid statistik – ikke et komplet billede

Når der udarbejdes analyser af tal i fondsstatistikken giver det et solidt statistisk grundlag for debat om fondenes rolle i samfundet. Men det er baseret på netop statistik og ikke et fuldstændigt billede. Fondsstatistikken er udarbejdet på baggrund af, at ca. 500 danske fonde – svarende til ca. 6 % af danske fonde – indberetter deres faktiske uddelinger i et kalenderår. Danmarks Statistik bruger disse indberetninger til at beregne, hvordan ca. 9.000 danske fonde har – eller ikke har – foretaget bevillinger i samme kalenderår.

Det kan måske lyde begrænsende, at 6 % af danske fonde tegner hele billedet, men det er i praksis en solid model til at give et repræsentativt overblik over fondsbevillingerne. Det skyldes, at de mest uddelende fonde i Danmark tilsammen står for en meget stor del af det samlede, årlige bevillingsbeløb (90 % i 2023 fordelt på knap 60 fonde), og at netop disse fonde indberetter deres faktiske bevillinger hvert år.

Hvornår er der tale om en ny udvikling?

Når man arbejder med data på et område igennem flere år, er det normalt at betragte ændringer, der går samme vej i tre fortløbende år, som en tendens. Fortsætter tendensen i fem år, kan man tale om en egentlig udvikling.

Man skal altså være opmærksom på, at selv store udsving i et enkelt års bevillinger på et område ikke er nok til at tale om en op- eller nedprioritering af konkrete støtteformål eller andre væsentlige ændringer i danske fondes tilgang til fondsbevillinger.

I fondsstatistikkens tal er der ofte konkrete store fondsbevillinger, der rykker på det samlede billede af årets bevillinger, uden at det nødvendigvis er udtryk for en tendens; det viser snarere prioriteringer fra én eller få fonde i et givent år eller en form for cyklisk bevægelse, hvor der på nogen områder uddeles større bevillinger med års mellemrum. Endelig påvirkes fondsstatistikken af særlige hændelser både i omverdenen og i de store fonde.

Eksempler på områder, som har modtaget bevillinger, der på grund af deres størrelse, vil eller har givet aftryk på statistikken, er den grønne trepartsaftale, den danske folkeskole, etablering af et forskningscenter i hudsygdomme, opførelse af operahuset i København og covid-19, der i årene 2020–2022 udløste øget international humanitær støtte og støtte til bl.a. danske sociale og kulturelle organisationer.

2023 i tal

Hvis vi vender blikket mod de seneste tal for 2023, er der altså god grund til at dykke grundigt ned i tallene, og holde dem op mod faktiske bevillinger og hændelser, før man konkluderer noget særligt om året.

De samlede bevillinger er steget fra 32,4 mia. kr. i 2022 til 34,3 mia. kr. i 2023.

Et dybere kig i tallene viser, at de almennyttige bevillinger er faldet med ca. 1 mia. kr. i forhold til 2022, mens de ikke-almennyttige bevillinger er steget med ca. 2,8 mia. kr. De ikke-almennyttige bevillinger er vokset væsentligt de sidste to år fra 2021 (627 mio. kr.) til 2022 (5,3 mia. kr.) og 8,2 mia. kr. i 2023. Det har resulteret i, at individuelle personer i 2023 i fondsstatistikken står som den næststørste modtagergruppe af fondsmidler; de har ellers været en af de mindste modtagergrupper siden fondsstatistikkens begyndelse.

Stabilitet i de almene bevillinger til danske modtagere

Faldet i bevilgede penge til almennyttige formål har dog ikke ført til i et fald i de almennyttige bevillinger i Danmark. Det er internationale modtagere af almennyttige bevillinger, der har fået mindre. Andelen af fondsmidler til danske modtagere er steget fra ca. 20 mia. kr. i 2022 til ca. 29 mia. kr. i 2023. Fratrækkes den store ekstraordinære andel af ikke-almennyttige bevillinger i 2023, er der et nærmest stabilt niveau af bevillinger på 21–22 mia. kr. pr. år til almennyttige formål i Danmark.
Er almene fonde ved at indhente de erhvervsdrivende fonde i uddelte, almennyttige fondsmidler?

De erhvervsdrivende fonde har fyldt markant mere end de almene fonde i fondsstatistikken, men i 2023 nærmer de to typer af fondes uddelingskurver sig hinanden. Men igen ”driller” væksten i de ikke-almennyttige midler, der primært er registreret under de almene fonde med familieformål – og så ligner kurven stort set sig selv med stor afstand imellem uddelingsniveauet for erhvervsdrivende og almene fonde. Årsagen er, at de erhvervsdrivende fonde over en del år har klaret sig rigtigt godt som ejere af store virksomheder, og det har givet ekstra penge at uddele almennyttigt.

Den fleksible fondsmodel

Set i et større perspektiv er de store både almennyttige og ikke-almennyttige fondsbevillinger i 2023 et udtryk for, at vi i Danmark har en fleksibel fondsmodel, der tillader, at fonde kan stiftes, så de har både almennyttige formål og ikke-almennyttige formål. Flere af Danmarks største virksomheder er fondsejede, på den måde, at en erhvervsdrivende fond har det bestemmende ejerskab af virksomheden. De har ofte to formål; at være gode ejere af en eller flere konkrete virksomheder og at uddele almennyttigt. Og måske er netop denne fleksible struktur med til at sikre, at disse virksomheder kan forblive i Danmark og på danske hænder?

Mit budskab er, at vi i Danmark er privilegerede at have en fondsstatistik – det er noget, de færreste lande har opnået. Fondsstatistikken giver os et godt fundament for at debattere dansk filantropis betydning for vores samfund. Men det er vigtigt at huske, at det netop er statistik. Hvis man vil debattere på et oplyst grundlag, skal man huske at orientere sig i analyser, der også kigger både bag ved og rundt om statistikkens tal.