Fonde og civilsamfund bygger bro på tværs af sektorer og samfundslag. Men de hverken kan eller skal løse samfundets problemer alene, skrev Hanne Elisabeth Rasmussen i en kommentar i Altinget 17. marts 2025.

I de første to måneder af 2025 har vi oplevet store og markante ændringer i det verdensbillede, vi har indrettet os efter i de seneste 50 år. Det kommer oveni faldende tillid til samfundets bærende institutioner og en voksende oplevelse af ringere sammenhængskraft i Danmark og i Europa.

Så hvor kigger man hen, hvis ens daglige arbejde er at tænke i inklusion, trivsel og velfærd? Det findes der helt sikkert ikke noget nemt eller klart svar på. Men der er sket en bevægelse inden for fremtidssyn og ”futures thinking”, som måske kan hjælpe os på vej.

I september 2024 vedtog FN en fremtidspagt, der bl.a. skal være med til at sætte retning på områder som digitalt samarbejde, menneskerettigheder og klimaforandringer og gøre beslutninger på området mere retfærdige og inkluderende. Holland har fået en ombudsmand for fremtidens generationer og herhjemme har Bikubenfonden netop lanceret, at de åbner et nyt laboratorium for mulige fremtider, der skal træne forestillingsevnen og åbne op for mulige fremtider, vi ønsker at leve i.

I denne tid kan man som europæisk filantrop med fordel gribe en nyere rapport, hvis man her og nu ønsker svar på, hvordan inklusion, trivsel og velfærd kan forme fremtiden. For i maj 2024 udgav den europæiske fondsforening Philea en rapport om fremtidssyn i filantropien”.

Rapporten giver et bud på nuværende barrierer for fremtidstænkning i filantropien, bud på muligheder at arbejde med og sidst, men ikke mindst, indeholder rapporten en guide og praktiske værktøjer til, hvad man som organisation gør, når man gerne vil øve sig i at tænke i positive fremtidsscenarier uden at lade sig begrænse (for meget) af nuet. Rapporten blev udgivet i et samarbejde mellem den danske, uafhængige tænketank Copenhagen Institute for Futures Studies (CIFS), der også er kilde til viden og værktøjer om fremtidssyn.

Ved det seneste Fondsforum i november 2024 samledes mere end 250 repræsentanter fra danske civilsamfundsorganisationer og fonde og debatterede spørgsmålet: Hvordan kan filantropiens aktører bidrage til at styrke sammenhængskraften i det danske samfund – og dermed give rum for en fremtid med mindre politisk, geografisk, social og økonomisk polarisering?

Diskussionerne på Fondsforum tydeliggjorde, at spørgsmålet langt fra er enkelt at svare på. Men også, at der er en grundlæggende enighed om, at fonde og civilsamfund har en rolle at spille i at fastholde sociale og bæredygtige værdier i beslutninger om fremtiden og i nuværende filantropiske indsatser. Konkrete eksempler er Lauritzenfondens støtte til jobcenter-projektet ”Energi til hinanden” i Esbjerg, TrygFondens store folkehøring om AI og digitalt demokrati i 2024 og Tuborg fondets demokrati-projekt for at få flere unge inddraget i demokratiske foreninger og lignende

Samtidig kom det frem i debatterne, at der er mulighed for at løfte de almennyttige indsatser ved at gøre en indsats for at inkludere marginaliserede grupper i samfundet mere. Og for at arbejde med at løfte bæredygtighedsprincipper endnu mere ind i det almennyttige arbejde.

Det danske civilsamfund og almennyttigt uddelende fonde spiller i dag en betydelig rolle i at støtte initiativer, der fremmer geografisk, social og demokratisk sammenhængskraft på tværs af sektorer og samfundslag. Deres indsats spænder bredt – fra kulturprojekter, der skaber møder mellem generationer og forskellige befolkningsgrupper, til målrettet støtte til socialt udsatte for at sikre deres deltagelse i samfundet; og fra projekter, der skaber bedre uddannelsesmuligheder, til indsatser, der bidrager til bæredygtig udvikling eller forbedrer adgangen til sundhed. Det gør civilsamfund og fonde til vigtige brobyggere mellem forskellige dele af samfundet og det skaber muligheder, som ellers ikke ville blive realiseret.

Men er der potentiale for at gøre det bedre?

Det handler blandt andet om, at velorganiserede projekter og mere erfarne initiativtagere og foreninger kan have en lettere vej til støtte end mindre eller nye og mere utrænede ansøgere.

Der blev også peget på, at fonde i højere grad kan spille en rolle som katalysatorer for samarbejde mellem civilsamfund, fonde og andre aktører i samfundet – og dermed skabe løsninger, som kan skaleres og gavne flere.

Der er energi i at mødes i blandede fora og vende muligheder og udfordringer og se egen indsats lidt mere “udefra og ind”. På den måde kan vi få inspiration, bevare energien og bevare fokus på at dansk sammenhængskraft er vigtig, især i tider, hvor sortsyn og utryghed har gode vilkår.

Samtidig er det vigtigt at huske, at hverken civilsamfund eller fonde kan eller skal løse samfundets problemer alene. For sammenhængskraft handler i sidste ende om, at vi alle føler os som en del af helheden – og det er måske den vigtigste opgave af alle.