Fondes bevilliger vokser ikke blot på det almennyttige område, men også gennem impactinvesteringer og store danske virksomheder. Men den offentlige samtale er slet ikke fulgt med den udvikling, skriver Hanne Elisabeth Rasmussen i Altinget Fonde 8. december 2025.

I Danmark taler vi meget om fondenes almennyttige bevillinger. De er konkrete, målbare og årligt dokumenteret i fondsstatistikken – en statistik, vi i Fondenes Videnscenter udbygger med særkørsler og analyser.

Men den offentlige samtale er ikke fulgt med den udvikling, vi faktisk ser i fondssektoren i dag.

I 2025 er bevillinger blot én af flere måder, hvorpå især store fonde bidrager til samfundet.

Og i en tid hvor fondes bidrag til samfundet vokser meget, er det relevant at kigge ud over fondsbevillingerne og tale mere om bredden i danske fondes aktiviteter.

For selvom vi de seneste år har set en markant stigning i de almennyttige bevillinger – med det rekordhøje niveau på 27,5 milliarder kroner i 2024 – er altså ikke tale om et enten-eller, men derimod et både-og.

Deres rolle i samfundet skal også forstås gennem deres ejerskab af store danske virksomheder, samarbejder med andre aktører om større, samfundsrelaterede aktiviteter og formålsrelaterede investeringer – også kaldet impact-investeringer.

Det, at en fonds aktiviteter og samfundsbidrag er mere end summen af dens almennyttige bevillinger, har været et emne blandt fonde i flere år. Men den viden er mindre udbredt i omverdenen.

Når en fond har bestemmende ejerskab af en virksomhed, og når det går godt for virksomheden, betyder det, at fonden får del i virksomhedens overskud.

Succesfuldt fondsejerskab af virksomheder skaber altså et stabilt økonomisk grundlag, for at erhvervsdrivende fonde kan bidrage til samfundet inden for fondens formål.

Ser vi ud over, at de fondsejede virksomheder og deres trivsel har været grundlaget for en stor del af væksten i fondes almennyttige bevillinger, bidrager Danmarks mere end 1.300 private, fondskontrollerede virksomheder også markant til dansk økonomi på andre parametre.

I 2023 stod de private, fondskontrollerede virksomheder nemlig for 16 procent af dansk eksport og 18 procent af værdiskabelsen i den private sektor.

De ansatte også 9 procent af alle privatansatte danskere og stod for mere end halvdelen af alle danske, private virksomheders udgifter til forskning og udvikling. Hver tredje fuldtidsansatte inden for forskning og udvikling arbejder i dag i en fondskontrolleret virksomhed.

Disse tal tydeliggør, at fondes erhvervsaktivitet er dermed ikke en sidebemærkning – det er et betydeligt, strukturelt bidrag til dansk økonomi og vores fælles velstand.

Ud over bevillinger deltager flere fonde i projekter og aktiviteter, der gennemføres i samarbejde med kommuner, organisationer, forskningsmiljøer og virksomheder.

Her sker der også en markant udvikling, i takt med at stadig flere fonde går ind i samarbejder og bidrager til langsigtede, tværfaglige og ambitiøse samfundsprojekter, som ingen aktører kan løfte alene. Nogle af eksemplerne er:

ProjectZero i Sønderborg – et offentligt-privat partnerskab mellem Bitten & Mads Clausens Fond, Sønderborg Kommune, Syddansk Universitet, Norlys, Ørsted og Nordea-fonden – der ved energieffektivitet, genbrug af overskudsvarme og grøn energi har reduceret CO2-udledningen i Sønderborg med 66 procent siden 2007 og forventer, at Sønderborg er CO2-neutral i 2029.

I København er Thoravej 29 et community skabt og drevet med støtte fra Bikubenfonden, hvor mere end 30 organisationer arbejder side om side med kunst, social innovation og demokratisk udvikling.

Ovenstående er eksempler på, hvordan fonde kan være med til at skabe rammer, hvor nye løsninger samskabes på tværs af discipliner og organisationer, og dermed (som udgangspunkt) med et mere divers grundlag for udvikling af aktiviteterne.

Denne type formålsrelaterede aktiviteter skaber både innovation, nye samarbejdsformer og konkrete resultater – men de er sværere at indfange i statistikker. Og derfor fylder de mindre i den offentlige samtale om fonde, end de burde.

Fonde investerer også i virksomheder med et formuleret samfundsformål som at reducere CO2-udledninger i stålproduktion. De såkaldte impact-investeringer.

Inden for dette område ser vi i stigende grad flere fonde være aktive.

Feltets omfang er vokset markant og udviklingen ser ud til at gå ét sted hen:

At flere fonde arbejder aktivt med at investere i virksomheder, løsninger og teknologier, der både giver afkast og har et klart samfundsformål.

Fondes samlede bidrag favner altså flere dimensioner end tidligere – med bevillinger, erhvervsaktivitet, formålsrelaterede aktiviteter og investeringer.

Og når fondes bidrag tager flere former, påvirker det både fondene selv og det omgivende samfund.

Der er allerede i dag en stor diversitet i fondsdanmark, og et udvidet perspektiv på bredden af fondes aktiviteter, gør det ikke mindre komplekst at forstå fonde og deres ageren.

Det taler for nye samtaler og masser af lytten på tværs af sektorer.

Og en endnu mere nuanceret offentlig samtale om, hvordan især de større fonde arbejder og udvikler sig, for at være klædt på til at indgå i mere komplekse opgaver og flere samarbejder på tværs af sektorer.

Det er en samtale, jeg gerne vil deltage i.