En analyse fra Fondenes Videnscenter viser, at danske fondes bevillinger til uddannelse og folkeoplysning udgjorde i alt 4,9 mia. kr. i 2022. Heraf gik de 2 mia. kr. til forskning på området.*
Med i alt 4,9 mia. kr. til uddannelse og forskning er støtteformålet nr. to på listen over formål, der modtog flest fondsmidler i 2022. Offentlige institutioner var den største modtagergruppe med 51 % af de samlede bevilgede beløb i 2022, mens nonprofitorganisationer med 33 % modtog det næststørste beløb.
Fald i støtten til uddannelse og folkeoplysning, hvis man undtager forskning
En stor del af midlerne til formålet, knap 2 mia. kr., gik til forskning inden for området. Eksklusive forskning bevilgede fondene dermed 2,9 mia. kr. til formålet. Fondsstøtten til uddannelse og folkeoplysning, eksklusive forskning, er således faldet med 643 mio. fra 2021 til 2022. Det sker dog på baggrund af et ekstraordinært højt niveau i 2021, hvor bl.a. covid-19 førte til en vækst i bevillinger til uddannelse og folkeoplysning, ikke mindst uden for landets grænser.
Direktør i Fondenes Videnscenter, Hanne Elisabeth Rasmussen, siger:
”Uddannelse og folkeoplysning er en hjørnesten i Danmarks vækst og udvikling som samfund, og der blev bevilget flere fondsmidler til området i 2021 og 2022 sammenlignet med perioden 2018-2020, hvor området også modtog forholdsmæssigt mange midler. I 2021 gik en større del af bevillingerne til covid-19-relaterede aktiviteter. Eksempelvis blev der uddelt store beløb til at støtte elever og lærere under skolenedlukningerne og til at hjælpe dem tilbage til en mere normal skolegang, særligt i lande, hvor nedlukningerne var mere omfattende end i Danmark. Den form for støtte var naturligt lavere i 2022 end i 2021”.
Flest midler til de videregående uddannelser
I 2022 gik den største del af de bevilligede midler til de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser med i alt 2,2 mia. kr. Det næststørste støtteområde var grundskolen med 1,6 mia. kroner. Kategorien omfatter alle uddannelsesinitiativer og forskningsmidler på grundskoleniveau både i Danmark og udlandet, og den dækker dermed langt bredere end folkeskolen i Danmark. F.eks. blev der doneret 546 mio. kr. eller mere på grundskoleområdet i udlandet, mens 469 mio. kr. gik til grundskoleområdet i Danmark, mod hhv. 1467 mio. kr. til udlandet og 794 mio. kr. til Danmark i 2021. For en del af bevillingerne er det uoplyst, om aktiviteten foregik i ind- eller udland.
Mange små fonde bevilgede penge til området
I alt 1.235 fonde bevilgede midler til uddannelse og folkeoplysning i 2022. De små fonde, som uddelte under 1 mio. kr. i 2022, udgjorde 70 %, eller ca. 850 fonde, af fondene, der bevilgede til området. Til gengæld stod de store fonde for 82 % af de bevilgede midler til skole og uddannelse i 2022. De forholdsmæssigt mange bevillinger fra de små fonde til området betyder, at den gennemsnitlige bevilling til uddannelse og folkeoplysning var på 230.000 kr. i 2022, og at området dermed havde den næstmindste gennemsnitsbevilling i året sammenlignet med de øvrige støtteformål i fondsstatistikken.
*Analysen er baseret på de senest tilgængelige tal fra Danmarks Statistik, som er rekvireret via særkørsler for Fondenes Videnscenter. I sidste års fondsstatistik (2021) og tidligere blev de fleste forskningsbevillinger kategoriseret under et tværgående formål (videnskabelige formål), mens en mindre del lå under specifikke støtteformål som uddannelse og folkeoplysning. Fra 2022 er forskningsbevillingerne samlet under de støtteformål, de primært vedrører, mens forskningsmidler uden specifikt støtteformål placeres under ‘andre formål’. Denne ændring giver på sigt et bedre overblik over støtteformålene samlet, men gør data uensartede over tid, hvilket begrænser muligheden for at sammenligne udviklingen i støtteformålene og antallet af bidragende fonde. Nogle steder beskrives udviklingen uden forskningsmidler for at vise mere udviklingen under støtteformålet.