Ny analyse viser, at danske fonde i 2022 støttede kulturområdet med knap 2,6 mia. kr. Heraf gik 161 mio. kr. til forskning*. Ser man bort fra forskningsmidlerne, steg fondsmidlerne til kulturelle formål med 18 mio. kr. fra 2021 til 2022.
Med bevillinger på 2,6 milliarder kroner til kulturområdet i 2022, har fondenes bevillinger til området ligget stabilt de sidste fire år. Midlerne gik til alt fra bevaring af kulturarv til kunstneriske initiativer og grøn omstilling.
“Vi ser en stabil og vedvarende støtte fra fondene til kulturlivet. I 2022 var der bl.a. fokus på grøn omstilling med etableringen af ”det grønne akademi” for kulturinstitutioner. Og dansk kulturarv fik, som vi også har set i de tidligere år, den største del af fondsmidlerne.” udtaler Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør i Fondenes Videnscenter.
58 % af de samlede midler til kulturelle formål gik i 2022 til støtteområdet kulturarv, som modtog knap 1,5 mia. kr. Fondene bidrager desuden til musik, scenekunst, visuel kunst og festivaler.
Fondsstøtten til kulturen er bredt forankret
I alt 624 fonde støttede kulturområdet i 2022. 60 % af disse var små fonde. Kulturområdet skiller sig dermed ud ved, at en relativt større andel af fondsmidlerne kommer fra de små fonde, sammenlignet med andre formål.
”Kulturområdet er kendetegnet ved, at mange fonde støtter området, og at de små fonde fylder mere i de samlede bevillinger til kultur, end til de øvrige støtteformål i fondsstatistikken. I 2022 var der over 600 fonde, der bidrog til kulturformål. De forholdsmæssigt mange små fonde, der støttede kultur, var samtidig med til at sænke den gennemsnitlige bevilling på kulturområdet (i 2022: 280.000 kr.), så den er én af de laveste, sammenlignet med øvrige støtteformål,” udtaler Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør i Fondenes Videnscenter.
Hent og læs den fulde analyse her.
*Analysen er baseret på de senest tilgængelige tal fra Danmarks Statistik, som er rekvireret via særkørsler for Fondenes Videnscenter. I sidste års fondsstatistik (2021) og tidligere blev de fleste forskningsbevillinger kategoriseret under et tværgående formål (videnskabelige formål), mens en mindre del lå under specifikke støtteformål som uddannelse og folkeoplysning. Fra 2022 er forskningsbevillingerne samlet under de støtteformål, de primært vedrører, mens forskningsmidler uden specifikt støtteformål placeres under ‘andre formål’. Denne ændring giver på sigt et bedre overblik over støtteformålene samlet, men gør data uensartede over tid, hvilket begrænser muligheden for at sammenligne udviklingen i støtteformålene og antallet af bidragende fonde. Nogle steder beskrives udviklingen uden forskningsmidler for at vise mere udviklingen under støtteformålet.