Danske fonde bevilgede i alt 3,5 milliarder kroner til sociale formål i 2022. Selv hvis man fratrækker de 500 millioner kroner, der gik til forskning på området*, har fondene ikke tidligere bevilget så mange penge til området.

Ny analyse fra Fondenes Videnscenter viser, at fondenes støtte til socialområdet satte rekord i 2022 med bevillinger på hele 3,5 milliarder kroner. Heraf gik 500 millioner kroner til forskning på området. Ser man bort fra forskningsmidlerne, som ikke tidligere var inkluderet i opgørelsen over bevillingerne til området, er det en stigning på 79 % i forhold til 2021. Fondsmidlerne blev fordelt bredt og støttede blandt andet projekter for socialt udsatte, personer med handicap og forebyggende indsatser.

800 millioner kroner til udlandet

En væsentlig del af de 3,5 milliarder kroner, som fondene bevilgede til socialområdet i 2022, gik til internationale projekter. Internationale modtagere fik 800 millioner kroner fra danske fonde, mens de resterende 2,7 milliarder kroner gik til danske modtagere. De udenlandske donationer inkluderer bl.a. ekstraordinære bevillinger til indsatser i Ukraine.

”2022 var et år med flere markante begivenheder på socialområdet, både i indland og udland. Herhjemme begyndte det Nationale Partnerskab mod Ensomhed sit arbejde, Folketinget forlængede det sociale frikor, og VIVE registrerede 10 % færre hjemløse i 2022 – første fald siden 2009. Internationalt gavkrigen i Ukraine gav en øget efterspørgsel på støtte, hvilket afspejledes i flere fondes bevillinger til humanitære og sociale formål. Det medførte et rekordstort fondsbidrag på 3,5 mia. kr. til det sociale støtteformål i 2022,” udtaler Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør for Fondenes Videnscenter.

Flest fonde støtter socialområdet 

Analysen viser, at socialområdet samtidig er det formål, som flest fonde støtter. Selvom otte meget store fonde stod for 59 % af de bevilgede midler, støttede i alt 1.298 fonde formålet med 22.200 bevillinger. Det gør området til det mest populære blandt fondene målt på antallet af støttende fonde. De mange bevillinger fra et stort antal fonde, inklusive mange små fonde, betyder også, at socialområdet er det formål som har den mindste gennemsnitsbevilling, når man sammenligner med de øvrige støtteformål i fondsstatistikken.

“Den øgede støtte fra fondene til sociale formål i 2022 er en udvikling, som vi glæder os til at følge i de kommende år. Siden 2018 er sociale formål gradvist rykket længere ned på listen over de formål, der modtager flest fondsmidler, men i 2022 var området igen blandt de tre mest prioriterede støtteformål,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør i Fondenes Videnscenter.

Fondenes Videnscenter udgiver årligt en række analyser om fondenes bevillingsområder. Denne nye analyse giver et indblik i udviklingen i fondenes bevillinger til sociale formål.

Hent og læs den fulde analyse her.

*Analysen er baseret på de senest tilgængelige tal fra Danmarks Statistik, som er rekvireret via særkørsler for Fondenes Videnscenter. I sidste års fondsstatistik (2021) og tidligere blev de fleste forskningsbevillinger kategoriseret under et tværgående formål (videnskabelige formål), mens en mindre del lå under specifikke støtteformål som uddannelse og folkeoplysning. Fra 2022 er forskningsbevillingerne samlet under de støtteformål, de primært vedrører, mens forskningsmidler uden specifikt støtteformål placeres under ‘andre formål’. Denne ændring giver på sigt et bedre overblik over støtteformålene samlet, men gør data uensartede over tid, hvilket begrænser muligheden for at sammenligne udviklingen i støtteformålene og antallet af bidragende fonde. Nogle steder beskrives udviklingen uden forskningsmidler for at vise mere udviklingen under støtteformålet.