Danske fonde bevilgede i alt 10,9 mia. kr. til forskning i 2024, på tværs af støtteformål, hvilket svarer til 40% af de samlede almennyttige midler. Det er på omtrent samme niveau som 2022 og 2023.

I 2023 bevilgede danske fonde 10,6 mia. kr. til forskning, og i 2022 var tallet var 11,6 mia. kr. Fondsbevillingerne i 2024 er dermed sammenlignelige med de to tidligere år, men mindre end rekordåret 2021, hvor forskning modtog 12,2 mia. kr.

Største virkemiddel i fondsstatistikken

Forskning modtog mere end en tredjedel af de samlede fondsmidler i 2024, hvilket fortsat gør forskning til det største virkemiddel i fondsstatistikken. Under hvert støtteformål er der dog betydelig forskel på hvor stor en andel af bevillinger, der gik til forskning.  Forskning fylder især meget indenfor sundhedsformål, hvor det modtog 74% af bevillingerne, samt natur- og miljøformål, hvor det modtog 65% af bevillingerne. Der er dog flere støtteformål, herunder sociale formål og kulturelle formål, hvor forskning modtog under 5% af bevillingerne, og ved internatonale humanitære formål udgjorde forskning kun én procent af bevillingerne. Når forskning alligevel kan være det største virkemiddel i fondsstatistikken skyldes det, at

Halvdelen af midlerne blev givet i åben konkurrence

48% af midlerne til forskning blev i 2024 var konkurrenceudsatte, hvilket er en stigning fra 2023, hvor det samme kun gjaldt 35%. Konkurrenceudsatte midler indebærer åben konkurrence, hvor bevillingen tildeles ud fra en faglig bedømmelse. Der var her markante forskelle mellem de videnskabelige områder. I 2024 blev hele 91% af midlerne til humaniora givet i åben konkurrence, hvorimod jordbrugs- og veterinærvidenskab kun modtog 22% af midlerne på denne måde. De resterende midler blev i stedet givet gennem instituttilskud, programfinansiering eller som direkte tildelinger.

Modtagerne var overvejende offentlige institutioner

Størstedelen af midlerne til forskning i 2024 gik til offentlige institutioner, hvoraf det primært indebar forskningsinstitutioner som universiteter og hospitaler. De største universiteter modtog i den forbindelse markant flere midler end de mindre, og Københavns Universitet var den største modtager med hele 2,3 mia. kr. i fondsmidler. Til sammenligning modtog Copenhagen Business School kun omkring 10 mio. kr., hvilket var den laveste andel i 2024.

Du kan læse mere om forskning i 2024 i vores nye faktaark her