Ny analyse viser, at danske fonde bevilgede i alt 3,3 mia. kr. til uddannelse og folkeoplysning i 2023, og selvom de samlede bevillinger er faldet efter at være toppet i 2021, er tendensen at de samlede bevillinger til formålet er hævet siden 2019. Formålet er blandt de formål, der modtager flest fondsmidler.
Fondenes Videnscenters årlige analyse af danske fondes bevillinger til uddannelse og folkeoplysning viser, at der gives betydelige midler fra danske fonde til uddannelse og folkeoplysning i Danmark og internationalt.
”Ser man på udviklingen over en femårig periode, steg fondsmidlerne til formålet meget i 2021 for derefter at falde i 2022 og 2023. Bevillingerne i 2023 er dog stadigvæk ca. 1,4 mia. kr. større end i 2019. Der bliver især givet mere til grundskole, videregående uddannelse og ungdomsuddannelser. En større del af væksten i bevillinger i 2021 til 2023 gik til internationale modtagere,” siger direktør i Fondenes Videnscenter Hanne Elisabeth Rasmussen.
Flere midler til anlægsaktiviteter
Analysen, der er baseret på de nyeste tal fra Danmarks Statisk viser, at midlerne til anlægsaktiviteter steg fra 377 mio. kr. i 2022 til 767 mio. kr. i 2023. Det gjorde anlæg til det næststørste virkemiddel under uddannelse og folkeoplysning efter formidling.
”Det er normalt med store udsving på områder, hvor det enkelte projekt har et større budget, og man kan dermed ikke udlede af de flere penge til anlæg i 2023, at det er en tendens der vil fortsætte,” understreger Hanne Elisabeth Rasmussen.
Kategorien anlægsaktiviteter dækker over etablering af nye bygninger eller udeområder samt ombygning af lokaler og anlæg til aktiviteter inden for uddannelse og folkeoplysning. I 2023 gik der f.eks. penge til fremtidssikring af et kollegium og etablering af en taghave på en social- og sundhedsskole
Fald i bevillinger til forskning og formidling efter stigning i 2022
Fondsmidlerne til både forskning og formidling inden for uddannelse og folkeoplysning faldt i 2023. Forskningsmidlerne faldt fra 1,9 mia. kr. i 2022 til 403 mio. kr. i 2023, mens midler til formidling faldt fra 1.739 mio. kr. i 2022 til 1.169 mio. kr. i 2023.
Eksempler på bevillinger, der falder under forskning, er bl.a. støtte til videoer udviklet til medicinstuderende om psykiatri, mens formidling både kan være læreruddannelser og egentlige formidlingskampagner rettet børn, unge og forældre mfl.
Der blev i 2022 givet store lejlighedsbestemte bevillinger til formidling og forskning inden for uddannelse og folkeoplysning – bl.a. i forbindelse med fondsjubilæer og det kan være med til at forklare, at vi ser vi et fald i fondenes bevillinger til forsknings- og formidlingsprojekter indenfor uddannelse- og folkeoplysning i 2023. Både forskning og formidling fik dog stadigvæk flere fondsmidler i 2023 end i 2019 og 2020.
Bevillinger til nonprofitorganisationer og fondsunderstøttede ansøgerdrevne projekter fylder
Nonprofitorganisationer var for første gang den største modtagergruppe med knap 1,4 mia. kr., mens midlerne til offentlige institutioner faldt. Blandt disse bevillinger findes støtte til para-bordtennis, støtte til skakkens hus og meget andet.
Samtidig er uddannelse og folkeoplysning var det støtteformål, hvor fondsunderstøttede, ansøgerdrevne aktiviteter fyldte mest. Det er projekter hvor fonden ud over økonomisk støtte også yder rådgivning, sparring eller har anden form for engagement i den støttede aktivitet. Fondens bidrag kan tage mange former, eksempelvis bidrag med erfaringer fra andre støtteaktiviteter eller ekstern viden, der kan medvirke til, at projekterne realiseres og skaber resultater.
Analysen bygger på data fra Danmarks Statistik og omfatter både almennyttige og ikke-almennyttige bevillinger. Den giver et aktuelt billede af, hvordan fondene prioriterer inden for uddannelse og folkeoplysning – og hvem der modtager midlerne.