Har du overblik, stærke analytiske evner og en spids pen? Og mangler du et fleksibelt deltidsjob? Så læs videre her – vi mangler nemlig en kollega til medieovervågning.

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du får et unikt indblik i filantropien og det danske og internationale fondslandskab og mulighed for at udvikle dine kommunikative kompetencer. Din opgave bliver at holde øje med danske og udenlandske medier og samle de mest spændende nyheder til vores medlemmer i et populært ugentligt nyhedsbrev.

Du bliver en del af et lille, hyggeligt og ambitiøst sekretariat, hvor vi laver analyser, driver faglige netværk og hver dag gør vores bedste for at formidle viden om fondsdanmark til både vores medlemmer og til omverdenen.

Vi bor i et dejligt kontorfællesskab tæt på Kongens Nytorv, med masser af fællesskab og sociale arrangementer.

Arbejdsopgaver:

  • Presseklip og overvågning af danske og internationale fagmedier og vidensinstitutioner
  • Udarbejdelse af ugentligt nyhedsbrev til vores medlemmer

Om dig:

  • Du studerer måske kommunikation, dansk, engelsk, formidling, informationsvidenskab eller lign. Det kan også være du er på efterløn eller lignende og på jagt efter et fleksibelt deltidsjob.
  • Du læser engelsk.
  • Du skriver læsevenligt, korrekt og præcist
  • Hvis du har erfaring med digitale kommunikationsopgaver som opdatering af hjemmeside, opsætning af nyhedsbreve og udvikling af indhold til sociale medier, er det en fordel – men ikke et krav.
  • Du har erfaring med at bruge AI-værktøjer som f.eks. ChatGPT.
  • Du er stabil og god til at overholde deadlines
  • Du arbejder struktureret og detaljeorienteret
  • Du har interesse for samfundsforhold

Om stillingen:

Stillingen er på 10-12 timer ugentligt, som kan lægges ret fleksibelt. Der er mulighed for hjemmearbejde. Vi håber, du kan starte snarest muligt.Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kommunikations- og netværkschef Ann-Sofie Nielsen på asn@fondenesvidenscenter.dk eller mobil 51949339.

Lyder det som noget for dig? Send os en kort ansøgning og CV med det samme og senest 15. december på rekruttering@fondenesvidenscenter.dk. Vi indkalder løbende til samtaler.