Er du en mester i at gøre det komplicerede forståeligt? Vil du formidle forskning, så både journalister og almindelige mennesker kan følge med? Så er du måske vores nye pressekonsulent.

ROCKWOOL Fonden forsker i væsentlige udfordringer for velfærdsstaten bl.a. inden for arbejdsmarkedet, uddannelse, sociale forhold og kriminalitet. Den forskning skal du være med til at formidle til medier og via vores egne kanaler.

Feltet er bredt. Den ene dag skal du måske formidle en analyse af svenske pendleres betydning for danskernes lønninger. Den næste dag er det en rapport, der afdækker, om førtidspensionsreformen virkede, som den var tiltænkt. Og den tredje dag kan det dreje sig om hvor mange gymnasieelever, der ikke ville kunne klare et karakteradgangskrav til gymnasiet på 7. Bare for at nævne et par eksempler.

Du skal derfor være i stand til at se den gode historie og de vigtigste pointer i et komplekst materiale og formulere det, så det bliver interessant og relevant for din målgruppe. Naturligvis hele tiden med respekt for, at forskningsresultaterne ikke må kunne misforstås af læseren.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
• Formidle komplekse forskningsresultater på en letforståelig måde til både journalister og den brede offentlighed.
• Udarbejde nyhedsbreve og opslag på sociale medier om forskningsprojekter og -resultater.
• Overvåge medierne for at kunne slå til, hvis der viser sig et vindue til at formidle fakta og viden på et aktuelt felt.
• Bistå med at planlægge events relateret til forskningsresultater.
• Arbejde tæt sammen med forskere for at forstå og kommunikere deres arbejde præcist og effektivt.
• Bidrage til udviklingen af kommunikationsstrategier.

Din præcise uddannelse eller erfaring er ikke afgørende, men vi forestiller os at du:
• Har en relevant uddannelsesbaggrund, der gør dig i stand til at se og forstå samfundsmæssige problemstillinger.
• Har fremragende evner når det gælder skriftlig kommunikation.
• Har erfaring med at formidle komplekse emner til en bred målgruppe.
• Evner hurtigt at sætte dig ind i nye emner og udtrække de mest væsentlige budskaber.
• Har erfaring med mediekontakt og pressearbejde.
• Er proaktiv, initiativrig, selvstændig og god til at samarbejde med forskellige faggrupper.

Vi tilbyder:
• En spændende og udfordrende stilling i en engageret arbejdsplads i det indre København, hvor strukturen er flad og tonen uformel.
• Mulighed for at arbejde sammen med nogle af de mest fremtrædende forskere i landet.
• Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Ansøgning:
Send din ansøgning og CV via linket her senest fredag den 28. juni. Vær opmærksom på, at vi indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte presse- og kommunikationschef David Elmer på 53 85 53 70 eller dbe@rockwoolfonden.dk.