Snorlige web-wizard søges til projektansættelse, 1 år.

Fondene har et website, men det er efterhånden 6 år gammelt, knopskudt og trænger til en kærlig hånd. Det gælder især ansøgningsportalen, der rummer og håndterer de godt 3000 ansøgninger, der modtages om året, historierne om fondene og de mange spændende projekter, der støttes af fondene. De skal gerne kunne deles på en mere effektiv og tidssvarende måde. Og fondene vil sikre sig, at der er styr på integrationen til registreringen af bevillinger for over 1 mia. kr. om året. Derfor leder fondene efter en dygtig og erfaren webprojektleder, der med såvel teknologisk som kommunikativ virtuositet og indsigt kan udvikle en løsning i samarbejde med fondenes systemfolk, programchefer fra de 10 forskellige uddelingsområder, den øverste ledelse – og selvfølgelig de fire kolleger i kommunikationsafdelingen, der tørster efter at få et nyt og lækkert website i luften.

 

Læs det fulde jobopslag her