Realdania er en filantropisk forening med omkring 190.000 medlemmer. Vi arbejder med filantropi på basis af afkastet af vores investeringsformue. Vi støtter store og små projekter over hele landet, der samlet set bidrager til at nå vores filantropiske mål og vores mission: at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Vores arbejde skal samlet set gavne alle i Danmark, og vi ønsker at gøre en forskel for både nuværende og kommende generationer. Realdania har siden år 2000 støttet cirka 5.000 filantropiske projekter med 24 mia. kr. Alle, der ejer fast ejendom, kan gratis blive medlem. I 2025 fylder Realdania 25 år, og det markeres med en stor jubilæumsindsats, der bl.a. støtter små fællesskaber over hele landet med fysiske rammer.
Projektkoordinering og daglig drift i Foreningssekretariatet
Som projektkoordinator i Foreningssekretariatet vil du sammen med 11 kolleger – heraf tre studentermedhjælpere – medvirke til den governancemæssige håndtering af vores 190.000 medlemmer. Det er os, der understøtter medlemsdemokratiet, for eksempel planlægning og afholdelse af valg til repræsentantskabet og gennemførelse af repræsentantskabets møder. Vi har kontakt til medlemmerne og har styr på foreningens vedtægter. Du er med til at sikre og udvikle de bedst mulige rammer og administrative processer for at Realdania kan yde en professionel medlemsservice.
Vi håber, at du har lyst til at være med på vores rejse med optimering og udvikling af medlemsadministrationen. Som projektkoordinator er du ofte praktisk udførende, samtidig med at du har en bred samarbejdsflade internt som eksternt. Du indgår i sekretariatets daglige arbejde med medlemsadministration og sekretariats- og driftsopgaver, som understøtter vores repræsentantskab og medlemsservice. Det kan f.eks. være afrapportering, håndtering af honorarer og fakturaer, bestilling af materialer og opdatering af systemer. Du vil også medvirke til planlægning og afholdelse af valgmøder og repræsentantskabsmøder.
Du refererer til sekretariatschefen for Foreningssekretariatet
Godt overblik og styr på detaljen
Vi leder efter en kollega, der formodentlig har en administrativ eller videregående uddannelse og gerne 2-3 års relevant erfaring med lignende opgaver. Din specifikke uddannelsesbaggrund er ikke så vigtig.
Vi forestiller os, at du
- har solide administrative færdigheder og trives med at indgå i og understøtte den daglige sekretariatsdrift. Du må også gerne have erfaring med planlægning og afholdelse af større arrangementer og håndtering af f.eks. medlemmer, borgere, studerende eller lignende i administrative systemer.
- er god til langtidsplanlægning, men samtidig kan se værdien i at skulle levere kvalitet indenfor korte deadlines.
- har et digitalt mindset og brugererfaring med forskellige it-systemer – som f.eks. databehandling i Excel, Power BI og administrationssystemer, samt interesse for effektivisering og administrative forbedringer ved brug af digitale styringsværktøjer.
- er proaktiv og kvalitetsbevidst med opmærksomhed på detaljen og kan løse opgaver på egen hånd, såvel som i samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere.
- har præcise formuleringsevner og trives med for eksempel korrekturlæsning.
- er interesseret i at blive en del af Realdania, som er en filantropisk forening med et levende medlemsdemokrati og mange interessenter.
Vi tilbyder
Vi er en arbejdsplads, der er præget af faglighed, kvalitet og hjælpsomhed med gode kolleger. Vi har et aktivt miljø både fagligt og socialt med gode rammer som f.eks. en meget aktiv personaleforening, forsikringer og god frokost.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Christian Bonde fra KAR+CO på telefon 4027 5900
Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 10. februar 2025. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte linket nedenfor. Vi læser ansøgninger løbende.
Ansøgninger modtages kun via ansøgningssystemet. Kan du ikke uploade din ansøgning, bedes du derfor kontakte KAR+CO.
Vi planlægger efter at holder samtaler i uge 8 og 9.
Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. april 2025.