Servicemedarbejder søges

Er du serviceminded og god til at gøre rent? Kan du også dække op til møder og anrette mad pænt på fade? Og synes du, det er sjovt at hjælpe til ved større arrangementer? Så er det dig, vi mangler.

Elsass Fonden er en privat fond, der arbejder for at øge livskvaliteten for mennesker med cerebral parese (CP). Fonden har til huse i både Charlottenlund og Kolding. Herfra tilbyder vi forskellige forløb og aktiviteter til børn og voksne med CP samt deres familier, ligesom vi afholder kurser og konferencer for fagpersoner, bedriver forskning og meget andet.

Alle opgaver understøttes af fondens serviceteam i Charlottenlund, der står for rengørings- og serviceopgaverne i vores flotte hus, der også omfatter lejligheder til overnattende gæster. P.t. består serviceteamet af en serviceteamleder samt to servicemedarbejdere – og nu har vi brug for en kollega mere.

Som servicemedarbejder i Elsass Fonden bliver du del af en glad, aktiv og initiativrig arbejdsplads i smukke fysiske rammer og omgivelser i Charlottenlund. En arbejdsplads, hvor vi sætter pris på engagement, samarbejde og fællesskab med mennesker – med og uden CP.

Dine opgaver:

  • Daglig rengøring i kontorer, køkken, toiletter, mødelokaler, lejligheder, stuer m.v.
  • Vask af håndklæder, viskestykker, sengetøj o.l.
  • Forskellige serviceopgaver, fx borddækning, afrydning og opvask samt andre ad hoc-opgaver
  • Lukning af huset, herunder slå alarmen til

Vi forventer, at du er:

  • Ansvarsbevidst og dygtig til dit arbejde
  • Fleksibel og serviceminded over for såvel kolleger som husets gæster
  • God til at samarbejde, samtidigt med at du også kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Indstillet på at indgå i teamets lukkevagtordning (turnusordning)
  • God til mundtlig kommunikation
  • Har et godt humør, er positiv og imødekommende

Vi tilbyder:

  • Varierede arbejdsopgaver
  • Gode kolleger i hele huset – i et uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • Gode arbejdsforhold i fantastiske rammer

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er på 32 timer pr. uge inkl. frokost. I stillingen indgår en turnusordning (lukkevagtordning), som indebærer uger med forskellige arbejdstider.

Således er arbejdstiden hver fjerde uge: Mandag-torsdag kl. 10.30-17.00 og fredag kl. 10.00-16.00.
Øvrige uger er arbejdstiden: Mandag-torsdag kl. 7.00-13.30, fredag kl. 7.00-13.00

Endvidere forekommer aften- og weekendarbejde efter aftale.

Løn efter aftale samt pension.

Tiltrædelse den 1. februar 2024.

Ansøgningsfrist

Mandag den 4. december 2023. Ansøgning med CV og evt. bilag sendes (i én samlet pdf-fil) til job@elsassfonden.dk.

Samtaler afholdes i Charlottenlund fredag den 8. december.

Yderligere oplysninger

Du kan læse meget mere om os her på hjemmesiden.

Ved konkrete spørgsmål til stillingen, kontakt serviceteamleder Dorthe Andersson på tlf. 3965 8500 eller da@elsassfonden.dk eller afdelingschef Karina Riiskjær Raun på tlf. 3965 8500 eller krr@elsassfonden.dk.