Kontorelev
Har du lyst til at blive en del af en dynamisk organisation og få en uddannelse i et spændende miljø med en varieret hverdag? Vi søger en kontorelev til 2-årig elevuddannelse med administration som speciale.

Som kontorelev i Novo Nordisk Fonden vil du blive en del af Nat-Tech, og med dette udgangspunkt vil du gennem din uddannelse få et indgående kendskab til fondens virksomhedsområder og du vil få en god uddannelse, der giver dig eftertragtede faglige og personlige kompetencer. Du vil lære at arbejde selvstændigt og få tildelt egne ansvarsområder.

The Job
Som vores nye kontorelev vil du assistere teamet med udførelsen af mange forskellige typer af administrative opgaver. Du vil til daglig arbejde tæt sammen med den uddannelsesansvarlige i forhold til tildelingen af opgaver både i Nat-Tech og i fondens Grant Management team, ligesom at du vil få tildelt dine egne ansvarsområder få opgaver på tværs af afdelingerne.

Dine arbejdsopgaver vil eksempelvis omfatte:

  • Sekretærassistance herunder kalender- og e-mailstyring
  • Servicering af fondens komiteer og udvalg i mindre omfang i samarbejde med fondens Grant Management team
  • Besvarelse af henvendelser fra fondens interessenter på telefon og e-mail
  • Lettere sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger til fonden herunder registrering og besvarelse
  • Assistance i forbindelse med afholdelse af møder
  • Assistance i forbindelse med afholdelse af fondens større arrangementer, dette omfatter bl.a.
  • Klargøring af materialer til arrangementerne.
  • Oprettelse af konferencesite
  • Udsendelse af invitationer, deltagerregistrering etc.
  • Kontakt til konferencesteder og arrangører.
  • Assistance under selve afviklingen af arrangementerne.
  • Lettere regnskabsopfølgning i forbindelse med arrangementerne herunder budgetopfølgning og bilagskontering.
  • Løsning af IT-relaterede opgaver herunder opdatering af websites, såfremt ønsker og kvalifikationer er til det
  • Ad hoc opgaver

Arbejdstiden vil være 37 timer om ugen.

Professional and Personal Qualifications
Vi søger en kontorelev med ambitioner, som er nysgerrig og initiativrig. Du skal have lyst til udfordringer og se hver dag som endnu mere lærerig end den forrige. Kort sagt søger vi en engageret og ansvarsbevidst elev med positiv energi, der ikke er bange for at tage fat. Som person er du også både moden og loyal, og går op i at yde en god arbejdsindsats af høj kvalitet.

Vi forventer, at du har bestået EUX, EUS, EUD eller en tilsvarende uddannelse, som kan godkendes af Praktikservice. Du har grundlæggende erfaring med IT og kendskab til MS Office pakken samt gode dansk og engelsk kundskaber.

I Novo Nordisk Fonden
tilbyder vi en engageret og professionel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på at sikre, at vores kolleger trives, udfordres og har muligheder for at udvikle deres potentiale. En karriere i Novo Nordisk Fonden giver dig mulighed for at arbejde:

  • om vigtige projekter, der gavner samfundet
  • med centrale aktører inden for forskning og udvikling i Danmark;
  • og som en del af et dedikeret team, der brænder for at skabe værdi for samfundet.

Application and Information
Kontorelevens fremtidige kontaktperson og uddannelsesansvarlig vil blive Senior Manager Pernille Julø Risegaard, og hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pernille på e-mail: pjri@novo.dk eller tlf.: 35 27 66 03.

Vi opfordrer til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt og senest 01/08/2022. Vi afholder samtaler løbende.

For at ansøge om stillingen bedes du vedhæfte din ansøgning, CV samt kopi af eksamenspapirer og evt. udtalelser/anbefalinger fra skole eller tidligere arbejdsgivere her https://novo.csod.com/ux/ats/careersite/1/home/requisition/426?c=novo.