Er du KFI’s nye ejendomsadministrator, så se her. 

KFI søger en dygtig ejendomsadministrator, som har lyst til at blive en del af vores administration.

Du skal være fuldstændig “selvkørende” og klar til at kunne administrere din egen portefølje (primært erhverv, men også enkelte boligejendomme) med alt hvad det indebærer – lejerhenvendelser, kontrakter, driftsregnskaber, forbrugsregnskaber, afstemning, diverse kørsler – og ikke mindst kunne understøtte vores andre dygtige kollegaer på tværs af huset med deres spørgsmål og indgå i sparring om udvikling af de enkelte ejendomme.

Indgående kendskab til Unik er et must.

Vores serviceniveau er højt, og vi sætter en ære i, at vores lejere føler sig godt og professionelt behandlet.

Vi har det sjovt i hverdagen – på kontoret, som er centralt beliggende i Lyngby, er det ikke kedeligt at være på arbejde. Der er plads til grin, men også til fordybelse – og ikke to dage er ens.

Et superindbydende, helt nyistandsat kontormiljø og nogle fagligt virkelig kompetente og imødekommende kollegaer er SÅ klar til at tage imod dig. Vi er ca. 40 ansatte fordelt på mange faggrupper.

Når vi ikke arbejder, er der mulighed for blandt andet udendørs morgentræning, padel, cykelarrangementer, DHL, motionsløb, vinsmagninger, rundvisninger på særlige beliggenheder, daglig elastiktræning, firmafester mv. – personaleforeningen har mange arrangementer kørende over året – og vi håber, at du har lyst til at deltage.

Vi er en fond med 70 år på “dåbsattesten”. Vores samlede portefølje er på ca. 160 ejendomme (næsten alle er egne ejendomme), og fonden er økonomisk yderst solid.

Er ovennævnte lige dig, så send et par ord om dig selv og dit cv til ct@kfi.dk – så hører du fra os.