Rundbordssamtale om systemisk forandring med John Kania

Medlemmer af Fondenes Videnscenters har mulighed for at møde en af pionererne indenfor systemisk tænkning John Kania til en rundbordssamtale om, hvordan man som fond kan skabe reelle løsninger på komplekse problemer.

”Social forandring i stor skala kræver koordination på tværs af sektorer,” sådan skriver John Kania og Mark Kramer i den kendte Standford Social Innovation Review-artikel ”Collective Impact.”

Den gennemgående tese i John Kanias arbejde og tanker er, at ingen enkeltstående aktør, der opererer på egen hånd, er i stand til at skabe varig forandring i stor skala på et stort, socialt problem.

John Kania er amerikansk forfatter og CEO for Collective Change Lab og tidligere leder af social impact konsulentvirksomhed FSG. Han er en af pionererne indenfor arbejdet med at skabe systemisk social forandring.

Som samfund står vi overfor flere problemer, som ikke kan løses af én aktør med et enkelt greb, og flere og flere fonde, får øjnene op for potentialet i at arbejde systemisk med at skabe forandringer.

NB! For at kunne deltage i rundbordssamtalen med John Kania om de udfordringer man som fond kan møde, når man vil arbejde systemisk med forandringer, skal man være medlem af Fondenes Videnscenter, og arbejde aktivt med området. Hvert medlem kan sende én deltager.

7. september afholder Fondenes Videnscenter et webinar om fondenes arbejde med systemisk forandring. Her kan du blive introduceret til systemisk tænkning, og få et indblik i, hvordan fondene arbejder med metoden. Webinaret er åbent for alle og gratis at deltage i.