Philea Forum 2025 finder sted i Lissabon den 2.-5. juni og har temaet “Power and Equality: A Balancing Act”. Årets store europæiske fondskonference sætter fokus på, hvordan uligheder og magtstrukturer – også i filantropien – påvirker samfundet, og hvordan vi sammen kan arbejde for mere retfærdige og lige vilkår.

Medlemmer af Fondenes Videnscenter, som ikke er medlem af Philea, kan deltage til medlemspris. Interesserede skal kontakte Fondenes Videnscenters sekretariat senest den 17. april.