Public Affairs-netværket holder næste møde torsdag 16. april 2025 klokken 14.00-16.00 hos Nordea-fonden.
Public Affairs-netværket er et fagligt netværk for medarbejdere i fonde, der arbejder med PA-opgaver – enten som deres primære funktion eller som en del af et bredere ansvar. Deltagerne har typisk titler som public affairs-konsulenter, kommunikationschefer, sekretariatsledere eller direktører.
På møderne deles erfaringer med PA-arbejde. Tidligere møder har blandt andet handlet om fondenes rolle i offentlig debat, strategisk brug af PA som filantropisk virkemiddel og transparens i den danske fondsmodel.
Dagsorden for mødet deles med netværkets medlemmer forud for mødet.
Mødet er åbent for medlemmer af Fondenes Videnscenter.