Vær med den 25.november, når vi inviterer til årets store konference om dansk fondsfilantropi.
Temaet for året Fondsforum er Samspil. Med konferencen sætter Fondenes Videnscenter fokus på, hvordan samspillet mellem fonde og deres bevillingsmodtagere er med til at skabe en filantropi, der gør en positiv forskel for samfundet. Fonde skaber ikke forandring alene – værdien opstår i relationer og samarbejder med bevillingsmodtagere og en lang række andre aktører.
På Fondsforum undersøger vi, hvordan dette samspil fungerer i praksis. Hvilke forventninger har parterne til hinanden? Hvordan kan fonde og bevillingsmodtagere udvikle stærkere relationer og samarbejdsformer? Og hvordan kan samspillet understøtte, at filantropien skaber størst mulig værdi for samfundet?
Du kan skrive dig på interesselisten, hvis du vil modtage en mail når tilmeldingen åbner.