Aktivitet

DAFNE-konference: “The European Corporate Philanthropy and Social Investing Summit”

DAFNE og EVPA inviterer fonde, virksomheder, og NGO’er fra hele Europa til en konference om filantropi og sociale investeringer.

Hovedtemaet for konferencen er ”Strategisk tilpasning”. Gennem oplæg og workshops har deltagerne mulighed for at diskutere og videndele omkring, hvordan man udvikler sin organisation, så den understøtter de mål, man har for at skabe positive sociale forandringer.

Konferencen er årets store event for fonde og sociale investorer, der har fokus på at:

  • skabe et stærkt europæisk netværk samt styrke den organiserede filantropi
  • få viden om emner, der er relevante for ansatte i fonde og hos sociale investorer
  • lære fra og få inspiration fra best practice
  • gentænke deres strategiske grundlag

 

Om Dafne
Dafne er en europæisk organisation for fondsorganisationer, der arbejder for at dele viden og best practice på tværs af sine medlemmer. Dafne har 27 medlemmer, der samlet repræsentere flere end 10.000 fonde og filantropiske organisationer fra hele Europa.

Om EVPA
European Venture Philanthropy Association (EVPA) er en forening af organisationer, der arbejder for at skabe positive sociale forandringer gennem venture philanthropy.